Fordi 612 hestekræfter bare er aaaalt for lidt.
Skal det være praktisk og samtidig sindssygt hurtigt, så kommer du ikke uden om en Mercedes. Altså W213-udgaven af E-Klassen.
Du ved topudgaven E 63 S AMG. En bil, hvis 4-liters V8-benziner fra fabrikken leverer 612 hestekræfter og 850 Nm. Ja, lige præcis den. For nogle – så som den tyske tuner VÄTH Motorentechnik – er det bare ikke nok.
LÆS OGSÅ: Denne diesel og benzin forbydes 5. februar
Langt fra nok. Nye turboladere, et andet udstødningssystem og anden motorstyring giver dig nemlig en helt anden bil. Altså en med 879 hestekræfter og 1.100 Nm. Det betyder, at den 5 meter lange bil skyder fra 0 til 100 km/t på 3 sekunder – rent!
Og den fortsætter og fortsætter… og fortsætter. Faktisk stopper motoren ikke med at trække, før speedometeret viser 345 km/t, hvor Väth har lagt en hastighedsbegrænsning. Prisen har tuneren ikke oplyst. Men for at sætte det hele lidt i perspektiv kostede W123, mens den stadig kunne fås, over 1,6 mio. kr. med danske afgift. Av!