Annonce:

Jaguars elbiler skal igen parkeres uden for – brænder op

Jaguar har igen måttet fortælle ejere af elbilen I-Pace, at de skal parkere bilerne uden for og så langt væk fra andre som muligt. Bilerne kan brænde op.

Annonce:

Jaguar har igen bedt ejere af elbilen I-Pace om at parkere deres elbiler væk fra bygninger og andre biler på grund af brandfare.

Advarslen kommer efter at Jaguar har opdaget en fejl, der kan forårsage brand, i flere af bilerne. Fejlen er fundet i biler bygget mellem februar 2018 og marts 2019 og som ikke har fået installeret en softwareopdatering korrekt.

Jaguar undersøgte sin tidligere tilbagekaldelse den 12. november og fandt tre biler, der ikke var blevet opdateret korrekt, selvom forhandlerne havde fortalt, bilmærket at opdateringen var gennemført.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Efterfølgende har Jaguar gennemgået logfiler på tværs af sit forhandlernetværk og fundet 34 biler, der fortsat udgør en sikkerhedsrisiko og skal repareres.

Der er ikke rapporteret om ulykker, skader eller brande i de 34 biler. Men det er en fejl, som ejere bør tage alvorligt.

Tilbagekaldelsen kommer få uger efter, at Jaguar meddelte, at mærket køber 2.760 I-Pace-modeller tilbage fra ejere i USA, fordi bilerne kan bryde i brand.

Bilmærkets forhandlere får yderligere besked om den nye tilbagekaldelse 2. januar 2025, mens ejerne vil blive informeret senest den 7. februar. Forhandlere er dog allerede blevet bedt om at installere en midlertidig softwareopdatering for at rette fejlen.

Interessant er det, at Jaguar allerede 12. december i år gav myndighederne i USA besked om tilbagekaldelsen. Nu mærket så besluttet sig for at knytte den ekstra advarsel om parkering til samme tilbagekaldelse. Det skete 17. december.

Læs mere efter videoen:

– I overensstemmelse med anbefalinger fra producenter, der har haft lignende problemer, og indtil tilbagekaldelsen er gennemført, bør forhandlere og kunder parkere væk fra bygninger, står der i tilbagekaldelsen.

– Hvis det er muligt, bør biler oplades udendørs. Kunder bør også begrænse deres opladning til maksimalt 80 procent, indtil tilbagekaldelsen er gennemført. Instruktionsbogen bør konsulteres for at bekræfte, hvordan man overvåger bilens opladningsniveau, skriver bilmærket.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X