Annonce:

Japanske bilmærker får skæld ud – modarbejder elbiler

Japanske bilmærker udgør den absolutte bund i en ny undersøgelse om elbilens udbredelse fra tænketanken ICCT.

Annonce:

Suzuki er værst. Dernæst kommer Mazda. Så følger Nissan og Honda, før Toyota er bedst af de fem værste.

I hvert fald når det ifølge den amerikanske tænketank ICCT kommer til at have planer om at omstille produktionen til elbiler for at reducere mærkets samlede CO2-udledning.

– Bilfabrikanterne gør betydelige fremskridt med at konvertere til nul-emissionskøretøjer, men der er stadig meget at gøre for at være konkurrencedygtige i fremtiden – herunder at udvide modeludvalget, siger Zifei Yang, der er en af ​​folkene bag en ny rapport.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I rapporten, der udarbejdes én gang hvert år, er det især de tyske mærker som Mercedes og BMW, der omvendt ifølge ICCT har gjort størst fremskridt.

LÆS OGSÅ: Fejl opdaget i Danmark – tilbagekalder 100.000 døde elbiler

Faktisk klarer kun Tesla og BYD sig ifølge rapporten bedre end de to tyske mærker. Stellantis-koncernen og Volkswagen-gruppen er omvendt faldet noget tilbage i forhold til tidligere rapporter.


Når rapporten gentages om et år med udgangspunkt i 2024, kan tallene og rangordenen dog se helt anderledes ud. Flere bilmærker – herunder BYD – har netop lanceret større satsninger på hybridbiler.

BYD hævder blandt andet, at deres nyeste benzinhybrid formår at få hele 2.000 kilometer ud af den samme tankfuld. Læs mere om det her.

I det hele taget står bilmærkerne nærmest i kø for at få lov til at fortælle, at de altså ikke farer så hurtigt frem med elbiler, som de ellers havde forventet. Senest har Ford gjort det klart, at man alligevel ikke vil pille benzin- og dieselbilerne ud af det europæiske modelprogram i 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hos Mercedes siger direktør Ola Källenius i forbindelse med skrotningen af en hel plan om elbiler, at mærket nu ikke kan sige noget om, hvornår elbilen kan konkurrere med diesel- og benzinbilerne.

Hos Toyota, som altså får tæv i den amerikanske rapport, tror man slet ikke på, at elbilerne er den eneste måde at reducere CO2-udledningen på. Faktisk mener japanerne slet ikke, at forbrændingsmotoren er fjenden. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også