BBC sparkede ham ud af Top Gear-studiet i 2015. Nu er programmet sat på pause. Og det på ubestemt tid.
Man kan roligt sige, at Top Gear har levet en tumultarisk tilværelse, efter BBC sparkede Jeremy Clarkson ud af programmet og vennerne Richard Hammond og James May valgte at følge efter.
Men nu har Jeremy Clarkson har svaret en fan på, om han kunne finde på at købe rettighederne til programmet, som BBC tidligere på måneden valgte at lægge i graven på ubestemt tid.
Clarksons svar kommer efter, at en BBC-chef har slået fast, at det være ‘virkelig upassende’ at gå i gang med optagelserne til Top Gear igen, efter som den ene af de nuværende tre værter, Andrew ‘Freddie’ Flintoff, stadig er ved med at komme sig efter sin ulykke tilbage i december.
LÆS OGSÅ: VIDEO: Bugatti Bolide går fra 0 til 500 km/t på 20 sekunder
Den 45-årige Top Gear-vært var involveret i en ulykke på Top Gears testbane Dunsfold Aerodrome. Ulykken betød, at Flintoff måtte flyves til på hospitalet.
Clarkson: “Nogen er nødt til at redde Top Gear”
Jeremy Clarkson har dog også noget at sige om sagen. Efter nyheden om at BBC har sat en midlertidig stopper for optagelserne – og man ikke ved, hvor længe den varer – skrev Clarkson i en klumme, at “nogen er nødt til at redde Top Gear’.
Det har omvendt fået fans af programmet til at håbe at trioen Clarkson, Hammond og May vender tilbage til programmet. På Twitter har en fan direkte spurgt Clarkson til, om der er en chance for, at det sker.
“Nu, hvor Top Gear er aflyst, er der så en chance for, at I køber rettighederne og måske vende tilbage som en trio??? Please”, lyder det tweetet.
Et spørgsmål der har fanget Clarksons opmærksom og faktisk også fået et svar. Desværre er det ikke det mest opløftende af slagsen.
– Vi har aldrig været væk. Vi tre har stadig gang i vældigt meget, lyder det kort fra TV-værten.
Og mens det er et svar, de færreste fans af trioen Clarkson, Hammond og May havde håbet på, er det næppe nogen indikation på noget. Desværre kan der godt gå meget længe, før de tre er tilbage på skærmen.