Joe Ordon kalder med god grund sin Nissan Patrol for “Evil GQ” – bilens 5,3-liters rækkesekser yder nemlig vanvittigt mange hestekræfter.
Sådan en gammel Nissan Patrol. Hvad kan den have af hestekræfter? Mind you, vi har set mere moderne udgaver med vanvittigt mange hypper.
Hvis du har læst denne artikels overskrift, ved du allerede nu, at Joes røde ‘trold’ yder svimlende 2.458 hestekræfter. Og det var 2.458 hk! Altså en litereffekt på 463,77 hk i en rækkesekser på 5,3-liter.
Til sammenligning må en Bugatti Chiron, som ellers har svimlende 1.500 hestekræfter fra en 8-liter W16-motor, nøjes med en litereffekt på 187,5 hestekræfter.
Joes ‘trold’ er altså intet mindre end vanvittig. Den sparker i øvrigt 2.407 Nm af sig. Altså uden lattergas-tilkobling. Monsteret er i øvrigt baghjulstrukket, og så slubrer den kun E85 racefuel. Derudover kan meget af effekten skrives den enorme Garrett-lader.