Topfart? 245 km/t
Den har en lidt sjov gearing, som Johnny påpeger, for første gear er kort, mens sjette og højeste gear er meget langt. Det betyder, at bilen er bedst på motorvej, hvor den er decideret kvik på den anden side af 120 km/t. Den er simpelthen konstrueret som Autobahn-cruiser, og selv i dag er her masser af kræfter på den anden side af 150 km/t.
Ved lave hastigheder synes styretøjet tungt og modvilligt, og drejer man skarpt, kan man både høre og mærke differentialerne arbejde.
Men den lidt tunge 90’er-Opel-fornemmelse giver mening ved høj fart, hvor bilen nærmest trykker sig mod asfalten. Den naturlige rejsehastighed er 160-180 km/t, og det er intet problem at kysse den angivne topfart på 245 km/t, som var uhyrlig for en Opel i 1992.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre