Annonce:

Kæmpe brøler gjorde nye elbiler 100.000 kr. billigere

Ved en fejl slog en finsk bilforhandler automatisk 100.000 kroner af prisen på flere helt nye elbiler. Nu kæmper kunderne for at få bilerne til prisen.

Annonce:

En bilforhandler i Finland kom for nylig i søgelyset, da en teknisk fejl på deres hjemmeside resulterede i, at elbiler blev solgt med en betydelig rabat.

Fejlen opstod hos Auto Bassadone, en af Finlands største bilforhandlere, og betød at kunder i en kort periode kunne bestille nye Peugeot elbiler med en rabat på op til 104.000 kroner.

Fejlen blev opdaget den 3. januar, men inden da havde information om de store rabatter allerede spredt sig online. Flere kunder nåede at bestille elbiler til den fordelagtige pris, inden fejlen blev rettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I en Facebook-gruppe for elbiler beretter flere medlemmer om, hvordan de formåede at købe elbiler med den store rabat.

– Jeg ved ikke, om bilen bliver leveret, men jeg vil forsøge at kæmpe for det. Jeg har bestilt til den pris, der stod online. Ordren gik igennem, og jeg har fået en bekræftelse, fortæller en bilist som nåede at bestille en billig elbil til avisen Ilta-Sanomat.

Auto Bassadone har efterfølgende kontaktet de kunder, der nåede at bestille elbilerne, og forsøger nu at finde en løsning. Det er endnu uvist, hvordan forhandlingerne ender, og om kunderne får lov til at beholde elbilerne til den oprindeligt bestilte pris.

Dette er ikke første gang, at den finske Peugeot-importør oplever problemer med bestillinger. I marts 2022 oplevede de en lignende situation, hvor efterspørgslen på et elbiltilbud oversteg udbuddet.

Dette resulterede i flere års forhandlinger med kunderne.

Læs mere efter videoen:

Sagen illustrerer de udfordringer, bilforhandlere kan stå over for i en digital tidsalder, hvor fejl i prissætningssystemer hurtigt kan få store konsekvenser.

Det bliver interessant at se, hvordan situationen udvikler sig, og om kunderne i sidste ende får lov til at beholde deres elbiler til den fejlagtige pris. Men det er ikke første gang, at en bilforhandler dummer sig.

Herhjemme er reglerne ifølge Autobranchen Danmark da også skruet sådan sammen, at en bilforhandler ikke bare kan løbe fra ansvaret ved fejl i en bilannonce. Heller ikke selvom der i teksten står ‘forbehold for fejl’.

Læs mere efter annoncen:


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Besøg vores annoncør:

Auto Show Annonce

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Læs også

Flere populære artikler

Læs også