Annonce:

Kæmpe kendis ombyggede bil for at passe i den

Basket-stjernen Shaquille O’Neal har problemer med sin højde. I hvert fald når det kommer til biler. Den kæmpe kendis har af samme grund fjernet to døre i sin Lucid.

Annonce:

Med en højde på 2,16 meter og en bugnende pengetank kan basket-stjernen Shaquille O’Neal gøre stort set som det passer ham. Det er dog ikke sikkert, at den kæmpe kendis har det behageligt.

I hvert fald ikke bag rattet. Han har dog tilsyneladende løst problemet med en bil, der ikke findes magen til.

Den stenrige og næsten 150 kilo tunge amerikaner har fået West Coast Customs – ja, dem fra MTV-hittet Pimp My Ride – til at ombygge en Lucid Air.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

West Coast Customs har fjernet de to bagerste døre, så ‘Shaq’ har plads nok til sine enormt lange ben. Hvor meget basket-stjernen har betalt for ombygningen er uvist, men alene bilen er ingen foræring.

For selvom Lucid tager 72.000 dollar svarende til 511.000 kroner for en almindelige “Air”, sætter mærket penge til på hver eneste bil. Læs mere om det her.

Men tilbage til den tidligere basket-prof. Det er nemlig ikke første gang, at 2,16 meter høje mand får specialbygget en bil. Sidste år investerede han i intet mindre end en Rolls-Royce Cullinan. Sådan en sag koster fra 450.000 dollar i USA. Dertil man skal lægge den formue, som ombygningen har kostet, oveni. Det er nok bedst bare ikke at spørge.

På den anden side er O’Neals garage det rene vand i forhold til det, vi finder hos sultanen af Brunei. Den i dag 78-årige Hassanal Bolkiah menes at have en samling på intet mindre end 7.000 biler. Han købte bl.a. 10 ud af bare 106 McLaren F1, dengang bilen var i produktion.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X