Annonce:

Kæmpe reportage: Bilsport Performance & Custom Motor Show 2019

Annonce:

Foto: SKphoto.dk

Bilsport Performance & Custom Motor Show i Elmia er et svensk bilparadis lige midt i påsken med biler og gæster fra hele verden. Vi var med!

I påskedagene besøgte hele 76.773 bilentusiaster Bilsport Performance & Custom Motor Show 2019 – eller som vi danskere kender det: Elmia. Her stod over 400 ombyggede og tunede biler og ventede.

Det samme gjorde i øvrigt den amerikanske rallylegende Ken Block og landsmanden Aaron Kaufmann, der er kendt fra TV-programmet Shifting Gears.

Den langskæggede TV-vært og bilmand forelskede sig især i en specialbygget Ford ’32 Roadster, der stadig har to udvekslinger tilbage i gearkassen, når speedometernålen peger ud for 180 km/t.

De er skøre, de svenskere. Men vi kan selv sagt ikke vente med at se, hvad de finder på næste gang. Se eller gense noget af det fedeste på fire hjul i galleriet herunder.

Se hele listen med alle vinderne her!

Intet Elmia uden deltagelse af danske nummerplader. 2019 var ingen undtagelse. Danske bilbyggere gør en kanon figur i udlandet.
Efter mange år i branchen troede vi, at vi havde set alle fælgdesigns, men nej. Overhovedet ikke!
Også tyskerstilen af den ondeste slags finder år efter år vej til Elmia-hallerne.
Det’ dansk, og denne Boble er i den grad gennemført – helt ned til mindste pastelfarvede bolt.
Der er sket lidt med den hvide A6 ‘Airride’ – som i øvrigt slet ikke er hvid mere – siden vi havde bilen med i Boosted nummer 49. Super gennemført!
Det vejer ingenting, sådan noget kulfiber. Alligevel er der kilovis af det på Bimmeren her. Og tjek så lige det motorrum!
Er der noget, svensken kan, så er det åbenbart vilde styreudslag. Denne Supra kunne godt have taget et par runder på den udendørs driftbane, tænker vi.
Det der med at hugge en bil halvt over for så at hægte den på jydekrogen af en identisk – men dog hel bil – er bare altid fedt.
How low can you go, gamle svend? VERY low!
Der er hundredvis af unikke detaljer, når du går tæt på bilerne. Her en hidsig kermit-grøn Golf I med toppen af støddæmperen synlig.
Hvis din egen mor er lige så bred om hofterne, bør hun seriøst søge lægehjælp – og en slankekur.
Hvordan giver du en gammel BMW E21 nyt liv i 2019 – sådan her!
Den er bare fed, sådan en lav dieselhakker af en BMW 535d lagt heeelt på maven. Eller ‘grym’ som svenskerne siger.
Alder er bare ikke noget, der trykker, når man er så sindssygt godt gennemført. Svenskerne er vilde til hotrods.
Ja, frihøjde er noget, Fanden har skabt.
Og apropos ham med horn i panden. Det så ud som om, han var i Elmia-hallerne i påskeweekenden med sin firmaslæde. Vild Mustang!
Tænk, hvis man i 1960 havde kunnet købe en lige så fin Ford Falcon fra fabrikken?
Lilla og enorme fender flares – og vi er sendt tilbage til en Fast and Furious-film, igen igen!
Men vi havde først rigtig set ‘skærme’, da vi kom forbi denne Volvo S40.
Jo, det ligner da en Ford Escort. Men så hører lighederne da vist også op. Er du gal, en monster-maskine!
Gad vide hvor meget ko, der går til en Golf-kabine som den her?
Hermed skal der lyde en opfordring til alle: Tjek Instagramprofilen ‘sebastiansundfors’ ud – denne Escort er så vild, at det er svært at sætte ord på, hvor djævelsk den egentlig er.
De slipper alt, alt for billigt i afgift ovre på den anden side af Øresund… (bandeord på bandeord på bandeord…)
Er du så færdig, et kromklaver!
Svenskerne kalder Elmias udendørs-aktiviteter i påsken for ‘Påsksladden’ – og de mener det! Der bliver aflivet dæk til mere end den store guldmedalje.
Der er ikke meget lyd på billeder, selvom denne RX-8 ser brutal ud, bare den står stille. Heldigvis har svenskerne allerede flækket noget video sammen – se den her!
Russerstål, der ikke er rustet. Lavt russerstål, der ikke er rustet.
Grøn omstilling lige efter vores hoveder.
6,2 liter, en V8 og noget bredde. Men farven… hvad siger du til den?
Hvis der kan være en fingernegl mellem fælg og skærmkant, så er der noget galt.
Der er så mange fine biler i det svenske, at det næsten gør ondt at se på. Her en Lambo med crazy folie.
Så smadret og rusten, og stadigvæk så uhyggeligt mange penge værd. Det er en skør – men fed – verden vi lever i.
Vi slutter årets Elmia-show for denne gang med en VW Arteon GTR med Bentley-hjul fra svenske Kristoffer Fries. Vi glæder os til at se, hvad de skøre svenskere byder på om et år!
Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også