Annonce:

Kawasaki vil bygge motorcykel som forbrænder brint

Japanske Kawasaki vil kunne tilbyde sine kunder en motorcykel, som forbrænder brint, i løbet af 2030’erne.

Annonce:

Motorcykler, der forbrænder brint, ligger ikke længere ude i fremtiden, end at Kawasaki tror på, at serieproduktion kan lade sig gøre tidligt i 2030’erne.

Prototypen, der allerede kører rundt, er baseret på den benzindrevne Ninja H2 med en firecylindret motor på 998 kubik. Motoren er dog lavet om, så den i stedet for benzin forbrænder brint.

Selve brinttankene placerer Kawasaki foreløbig bag på motorcyklen, så det ligner almindelige tasker til opbevaring, som i forvejen findes på diverse touring-motorcykler.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Motorcykelmærket viste for nylig prototypen frem på Suzuka-banen i Japan i forbindelse med et otte-timers langdistanceløb. Dog uden at den ombyggede H2 deltog i løbet.

Selve projektet begyndte i marts 2023, og japanerne mener allerede nu at være så langt fremme med udviklingen, at en serieproduceret udgave vil kunne købes allerede i begyndelsen af det næste årti.

CO2-udledningen er der begrænset med. Faktisk siger japanerne, at det meste af det, der forlader udstødningen, er intet andet end vand.


Idéen med at forbrænde brint er Kawasaki ikke alene om at rumstere med. Toyota tester også idéen af. Bare på fire hjul. Bilmærket prøver sig desuden frem med filtre, der kan opfange CO2 direkte fra trafikken. Læs mere om det her.

Tilbage i motorcykelland hos Kawasaki er man dog også forsigtige med målsætningen om en serieproduktion. Lanceringen af den brintdrevne MC vil, siger japanerne, afhænge af udrulningen af brintstationer og love i de enkelte lande.

Brintstationer bliver lidt svært med. I hvert fald herhjemme. I september 2023 lukkede den sidste offentligt tilgængelige brintstation i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også