Annonce:

Corona-keder du dig? Disse bilmuseer holder virtuelt åbent

Takket være magien ved Google Streetview kan bilentusiaster også i disse coronatider få én på opleveren

Annonce:

Om du arbejder hjemmefra eller bare er sendt hjem fra arbejde i det hele taget, er der ingen grund til at gå og kede sig i disse virus-tider. Med Google Streetview kan du nemlig kigge indenfor hos nogle af verdens mest spektakulære bilsamlinger – helt uden at være der selv.

LÆS OGSÅ: Se billederne – kom med Boosted på BMW-museum

Alt du skal bruge er en computer eller en smartphone og en fornuftig internetforbindelse. Vi har lagt links op til nogle af de bedste bilsteder i USA, Japan, Tyskland, England og USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Alt sammen fra steder hvor et hold af Google-kameraer – og dermed du og jeg – har fået lov at kigge inden for. Det er dog næppe hele ‘Google-biler’, som har taget turen rundt.

Men hvem ved?

Japan – Honda Collection Hall
Vi begynder vores museumsvandring helt omme på den anden siden af jorden. Honda åbnede dette museum i 1998, og i dag rummer det mere end 300 køretøjer. Og når vi siger køretøjer, er det fordi, Honda udover biler også er en kæmpe motorcykelfabrikant. Samlingen rummer især køretøjer fra Hondas motorsportdeltagelse. Bemærk: Alle museets tre etager er affotograferet. Det er muligt at skifte mellem dem ude i billedets højre hjørne.

Klik NÆSTE SIDE for at komme videre!

Læs mere efter videoen:

Japan – Mazda Museum 
Og vi bliver i Japan. For lige ved siden af Mazdas hovedkvarter i Hiroshima ligger fabrikkens museum. Det 20 år gamle sted rummer nogle af mærkets mest ikoniske biler – inklusiv Le Mans-vinderen fra 1991, wankelmonsteret 787B. PS: Du kan skifte mellem museets to etager i billedets højre hjørne.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Japan – Toyota Automobile Museum
Sidste japanske stop i denne omgang har noget med Toyota at gøre. Som navnet antyder, er det nærmere bestemt en tur rundt i fabrikantens historie med personbiler fra den første Toyota Model AA i 1936 og frem til i dag. PS: Du kan skifte mellem museets tre etager i billedets højre hjørne.


Italien – Museo Ferrari
Første europæiske stop er hos ingen ringere end Ferrari i Maranello. Se alt lige fra mærkets mesterskabsbiler i Formel 1 over Le Mans-racere til moderne sportsvogne og hyperbiler – kort sagt alt det bedste fra mærkets 90-årige historie.

Læs mere efter annoncen:

Italien – Museo Lamborghini
Endnu et skud Italien. Her kan du gå på virtuel opdagelse i 50 års Lamborghini-historie. Her kan alt fra prototyper til superbiler og one-off-modeller ses. Du kan endda komme 360 grader rundt om den vilde Lamborghini Egoista fra 2013.


Italien – Pagani Automobili S.P.A
Det er teknisk set ikke et museum. Men der er alligevel så fedt hos Pagani i Modena, at Google ikke har kunnet gøre andet end kigge indenfor. Raceren henne ved trappen, en Pagani A1 Renault, tilhører i øvrigt selveste Horacio Pagani.


England – McLaren Technology Centre
Det her er fedt. For vi kommer ikke tættere på nogen bilfabrik end med Googles kig ind hos McLarens hovedkvarter i Woking, England. Hjemsted for både gadebilsproduktionen og F1-programmet. Her står blandt andre alle McLarens titelvindende Formula-racere.

Tyskland – Porsche Museum
Lige ved siden af fabrikken i Stuttgart gemmer Porsche omkring 80 biler på et museum. Dog er bilerne ikke mere gemt væk, end at museet er åben for offentligheden. Og at Google har fået lov at kigge ind på de tre etager med noget kameragrej. Billederne er dog fra 2012, så der er ingen 919-ræser. Den bil som Porsche vandt Le Mans med i 2014.

Tjekkiet – Skoda Muzeum
Næstsidste stop i denne omgang gør vi hos Skoda i Tjekkiet. På deres museum kan man dykke ned i tiden før og efter Volkswagen-koncernen tog over. Her er over 100 års bilhistorie.

Sverige – Volvo Museum
Der er et stykke fra den danske side af Øresundsbroen og til Göteborg, hvor Volvos museum ligger. Men bare rolig, du skal hverken bevæge dig ret meget eller starte bilen op for at komme afsted. Denne virtuelle tur går hele vejen rundt i det svenske mærkes historie, som er intet mindre end fantastisk!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X