Ken Blocks nye firmaracer er meget lyserød og fuldstændig vanvittig.
Efter 11 år i stalden hos Ford, brød rallyikonet Ken Block sidste år med det amerikanske mærke. I stedet valgte han at skrive kontrakt med Audi. Og det seneste projekt fra Blocks hånd bliver da også i familien.
I hvert fald dukkede rallymanden op i et heftigt tunet VAG-produkt, når han i næste måned skal køre Pikes Peak i Colorado, USA. Hoonipigasus er med sit meget lyserøde ydre en hyldest til den legendariske 911-‘gris’, som Porsche kørte Le Mans med i 1971. Motoren i Ken Blocks nye firmaracer er dog på alle måder blevet meget vildere på de 51 år, der er gået siden.
LÆS OGSÅ: BENZINPRISEN EKSPLODERER – NU KOSTER 1 LITER 18 KR.
Boksermotoren er på fire liter og har fået skruet to gigantiske turboer på. Det giver 1.400 hestekræfter. Det i en bil som stadig trækker på alle fire hjul men som ikke desto mindre vejer under 1.000 kilo. Ken Block har tilsyneladende en svaghed for de dobbelte turboer. Tilbage i 2017 kørte han nemlig også Pikes Peak. Dengang i en Ford Mustang med… ja, 1.400 hestekræfter og dobbelte turboer.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af Hoonipigasus