Kevin Magnussen, der står over for endnu et farvel til Formel 1, kan have skadet sit eget ry i begyndelsen af sæsonen, siger tidligere teamejer.
Kevin Magnussen, der står over for endnu et farvel til Formel 1, kan være chanceløs i Formel 1 efter denne sæson, hvor det er slut mellem danskeren og amerikanske Haas.
Det mener tidligere teamejer og nuværende Formel 1-kendis Eddie Jordan i hvert fald. Jordan, der grundlagde Jordan GP i 1991 og kørte med i Formel 1 indtil 2005, frygter, at K-Mags ry har taget skade i løbet af 2024-sæsonen.
Det fortæller Jordan i sin egen podcast Formula For Success.
– Kevin har vist vilde glimt af noget brilliant. Jeg tror, at der stadig er plads til ham (i Formel 1-feltet, red.).
LÆS OGSÅ: EU vil forbyde benzinbilen med e-fuel, advarer BMW
– Jeg ved ikke hvorfor. Men jeg vil stille sådanne typer som Nico Hulkenberg og Kevin Magnussen meget lige mod hinanden. Det handler om deres kørestil, deres karakter, deres menneskelighed.
– Jeg tror, at Kevin har skadet sit ry med nogle af de vilde ting, han fik gjort tidligt på sæsonen. Og jeg er ikke sikker på, hvordan de andre teamchefer ser på den slags, siger Jordan.
Den tidligere teamejer har også svært ved at se, at Kevin Magnussen og Nico Hulkenberg fortsætter som teamkammerater hos det kommende Audi-hold. Men det handler mere om Audis midler, end om Kevin Magnussens evner.
– Jeg tror, at finansguruerne hos Audi kigger meget på, hvad det hele koster. Mit bud er, at det vil være klart klogere af Audi at hyre en anden (billigere, red.) kører.
Omvendt forlyder det, at Sauber, der bliver til Audi i 2026, i år har været nødt til at holde fast i Guanyu Zhou på grund af en gigantisk regnefejl fra Audis side. Læs mere om det her.
Tilbage i Magnussen-lejeren er der formentlig ingen – udover danskeren selv – der formentlig ved noget som helst om, hvad der sker for ham i 2025. Reelt er der også stadig mulighed for et sæde i Formel 1. Alle 20 sæder er nemlig ikke optaget endnu.
Læs flere spændende nyheder fra og om motorsportens verden lige her!