Annonce:

Kevin Magnussen har afvist kontrakt med Formel 1-hold

Det var et giftigt arbejdsmiljø der fik Kevin Magnussen til at afvise et kontrakttilbud fra Renault i Formel 1. Selv om mærket benægter, findes kontrakten, siger K-Mag.

Annonce:

Kevin Magnussen afslører, at arbejdsmiljøet hos Renaults Formel 1-hold i 2016 var præget af en usund atmosfære.

Han hævder, at han kunne være fortsat hos Renault i en sæson mere, selvom holdet påstod, at de ikke havde tilbudt danskeren en kontrakt.

– Jeg kunne have fortsat. Selvom de benægtede at have tilbudt mig en kontrakt – jeg kan vise dig den kontrakt, de tilbød mig, siger Magnussen til Autosport.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den danske racerkører, der nu er på vej til BMW’s endurance-program efter at have forladt Haas, reflekterede over sin Formel 1-karriere, herunder sin podiepladsen efter debuten med McLaren og sine efterfølgende perioder hos andre hold.

Magnussen beskrev sin tid hos Renault som en oplevelse med et usundt arbejdsmiljø, og han udtrykte lettelse over at have fundet stabilitet og støtte hos Haas.

– Hele situationen var usund der, så jeg var glad for at få chancen for at gå til Haas og finde den stabilitet og den støtte, forklarede han.

Han talte også om sine tidlige simulatortests med Ferrari i 2018, som fandt sted under en stærk første halvdel af sæsonen med Haas.

– Pludselig henvendte Ferrari sig. Pludselig kørte jeg i deres simulator. Ikke for Haas, men for Ferrari. De snusede rundt, lød det fra Magnussen.

Læs mere efter videoen:

Magnussen indrømmede, at han var begejstret for muligheden for at komme til Ferrari. Men da Charles Leclerc begyndte at tage sig sammen i Saubers Alfa Romeo-brandet racerbil forsvandt kontakten med Ferrari.

– Charles Leclerc var lige ankommet til Formel 1 med Sauber. Og begyndelsen på hans første sæson var ikke god. Og min var virkelig god! Og så tog Ferrari pludselig kontakt, lyder det fra Magnussen.

– Men så begyndte Charles virkelig at imponere, Og jeg hørte ingenting, konkluderer han.

Læs mere efter annoncen:

Magnussen forlod Renault efter en enkelt sæson og kørte derefter for Haas i fire sæsoner, inden han vendte tilbage til Formel 1 med Haas i 2022.

Her blev han indtil 2024, hvor kontrakten mellem dem ikke blev forlænget. I stedet er danskerens sæde gået til Esteban Ocon som selv blev sparket ud af Renault-holdet der i dag kalder sig Alpine.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også