Annonce:

Kina truer landets egne bilmærker til at lave færre elbiler

Styret i Beijing truer nu landets bilindustri med at slå ned på elbilprojekter. Alt sammen for at kunne tøjle en faldende efterspørgsel.

Kinas bilindustri er på det nærmeste eksploderet over de seneste år. Faktisk har landets bilmærker så meget fart på, at kinesiske biler nu er de mest eksporterede i hele verden.

Noget japanerne ellers har sørget for. Men nu tyder noget på, at kommuniststyret i Kinas hovedstad Beijing har fået nok.

I hvert fald truer styret nu landets bilindustri med sanktioner, der vil lægge en dæmper på bilmærkernes ekspansion, det skriver Financial Times.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Viceminister i industri- og informationsministeriet, Xin Guobin, siger ifølge avisen, at styret med ‘kraftfulde foranstaltninger’ vil tøjle situationen i forhold til en ‘ikke tilstrækkelig’ efterspørgsel.

LÆS OGSÅ: Berømt racerbane sagsøgt for at være… en racerbane

Samtidig skal der slås ned på elbil-projekter uden retning. Såkaldte ‘blinde programmer’, lyder det fra Guobin.

Udmeldingen skal formentlig ses i lyset af trusler fra både EU og USA, når det kommer til elbiler fra Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Amerikanerne vil helt fjerne støtte til elbiler med komponenter, der indeholder dele fra eller er produceret i Kina og en række andre lande. Herunder Rusland.

Og i EU vil kommissionsformand Ursula von der Leyen have undersøgt, om styret i Kina uddeler ulovlig statsstøtte til bilindustrien for at holde priser på elbiler kunstigt lave.


Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også