Annonce:

Kinamærke bygger fabrik i Ungarn for at undgå EU

Det kan lyde paradoksalt at bygge en fabrik i EU for at undgå EU. Men den er god nok. Kina-mærket BYD frygter en toldstraf og vil derfor rykke produktionen til Ungarn.

Annonce:

Kinamærket BYD vil nu også bygge biler i Europa. Helt bestemt har mærket, der i sidste kvartal af 2023 var verdens største producent af elbiler, udset sig Ungarn.

Fabrikken skal ligge i byen Szeged i den sydlige del af landet. Her vil BYD bygge 200.000 biler om året.

Det oplyser mærket selv i en pressemeddelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Idéen om en europæisk fabrik kommer efter, at toppen af EU-systemet har truet Kina med forhøjede toldsatser på landets biler. Samtidig fortalte EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at hun vil have undersøgt, om kineserne ulovligt statsstøtter bilindustrien.

LÆS OGSÅ: Bilforhandler smider bilmærker helt ud af landsdel

En statsstøtte, der holder priserne på kinesiske biler kunstigt nede i forhold til de europæiske konkurrenter. Læs mere om det her.


BYD er dog langt fra det første bilmærke, der slår rødder i Ungarn. Her bygger Mercedes, Audi og BMW allerede biler. Det samme gør Suzuki faktisk.

BYD kan med en fabrik i Europa nemlig helt undgå de toldsatser, EU truer med. På den anden side er BYD ikke rigtig et mærke, europæerne gider.

Ifølge Automotive News har mærket solgt lidt mere end 13.000 biler i Europa sidste år, hvoraf én model, Atto 3, trak størstedelen af det beskedne læs med 11.000 solgte eksemplarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Herhjemme går det heller ikke for godt. Det vidner salgstallene om. Der er dog undtagelser. Polestar, der også er kinesisk, har eksempelvis godt fat i danskerne.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også