Der er intet at hente ved at satse på elbiler. I hvert fald ikke når det kommer til jagten på den grønne omstilling. Det fortæller Søren Hansen i klummen her
Bjørn Lomborg har skrevet en ny stor artikel om en af sine kæpheste: Elbiler. Elbiler er udråbt til at være en del af løsningen på klimakrisen, fordi hvis de kører på strøm fra vindmøller og solceller, så giver kørslen slet ikke anledning til noget CO2-udslip.
Lomborg minder om, at for ca. 20 år siden var det dieselbiler, man søgte at fremme i klimaets navn. Generelt kører dieselbiler længere på literen og giver derfor et mindre udslip af CO2 pr. kørt kilometer.
Siden er dieselbilen blevet lagt for had, dels fordi den har et vist udslip af NOx-gasser, der er helbredsskadelige, og dels på grund af udsendelsen af partikler fra udstødningen. De giver anledning til mange for tidlige dødsfald hvert år.
Udstødningen er ikke den eneste udfordring
Man har i mellemtiden lært at installere effektive filtre, så partikelproblemet ikke er så alvorligt mere. Til gengæld er udstødningen ikke den eneste kilde til partikler fra bilkørsel. Vi har også tab af partikler fra dækkene, bremsebelægninger og fra asfalten, som bilen kører på.
Og her kommer elbilerne i vanskeligheder, fordi de generelt er meget tungere end benzin- og dieselbiler. Det skyldes primært batteriet. En tankfuld benzin, der kan drive en bil 500 km, vejer måske 40 kg, mens et batteri med samme ydelse vil veje over 500 kg. Så elbilerne udsender mange flere partikler ad den vej.
Elbiler er legetøj eller højst bil nummer to
Elbiler har indtil nu primært været velhavende menneskers legetøj, og de er typisk bil nr. to i husstanden. Til langture har familierne beholdt deres benzin- eller dieselmodeller. Der er solgt mange elbiler, f.eks. i Norge, men det skyldes massive statslige tilskud i form af afgiftsfrihed på bilen – både i indkøb og i årlig drift, sparede parkeringsbetaling og bompenge osv.
Bilskatter i England beløber sig årligt til 35 milliarder pund, hvoraf elbilerne ikke bidrager med noget. Hvis hele bilparken således blev ændret til el, ville staten gå glip af denne indtægt.
Hvis man virkeligt skulle erstatte alle benzindrevne biler med elbiler, ville det blive en kolossal udgift for verdenssamfundet, og realistisk regner man ikke med at have udskiftet mere end 20 % af den globale bilpark inden 2050.
Det vil give en besparelse i udledningerne af CO2 på 235 millioner tons/år, hvilket igen vil sænke temperaturen i år 2100 med 0,0001 grad celsius.
Derfor kommer det ikke til at ske
En anden gammel kending, Willis Eschenbach, har regnet på, hvad en total omlægning af USA’s biltrafik til elbiler vil indebære i retning af udbygning af elnet og kraftværker.
Der skal i 2050 bruges ekstra 570 GW strømforsyning for at kunne lade alle de forudsete elbiler op. Den kapacitet kan nok mest realistisk fremskaffes ved at bygge kernekraftværker (det skulle jo gerne være nogenlunde CO2-neutralt).
Da det tager ca. ti år at bygge et kraftværk skal opførelsen af det sidste værk påbegyndes allerede i 2040. Det betyder så, at vi fra nær fremtid skal til at påbegynde bygningen af 2,7 GW kernekraftværker hver måned og fortsætte helt frem til 2040. Det kommer jo nok ikke til at ske.
Det vil kræve én vindmølle-park… om ugen
Alternativet ville selvfølgeligt være at bygge vindmøller. Med 3 års byggetid har amerikanerne 25 år til at bygge møller, der kan levere de 570 GW. Med en gennemsnitlig effektivitet på 45 % (ikke alle møllerne kan komme på havet i USA) skal vi således bygge 1250 GW møller, svarende til 50 Thor-vindmølleparker om året, eller én om ugen.
Det kommer nok heller ikke til at ske. Glem elbiler som bidrag til den ”grønne omstilling”.
Klummen er skrevet af Klimarealisme.dk og er et udtryk for skribentens egen holdning – ikke Boosted-redaktionens.
