Annonce:

KLUMME: Interessen for elbiler er kørt i stykker, mens benzin- og dieselbiler kører videre

At elbilen bliver et afgørende bidrag til flere ambitiøse klimamål i 2030, skal ingen forvente, skriver Klimarealisme.dk’s Søren Hansen i denne klumme.

Annonce:

“Elbilen er et af de elementer, der skal sikre den grønne omstilling og bringe os til det forjættede ”netto-nul” i udledninger af CO2. Derfor anses det for at være gode nyheder, når tallene viser, at salget er stigende fra år til år.

Det er også rigtigt, at elbilerne udgør en stigende andel af de nye køretøjer, der bliver solgt hvert år. Men alligevel har det lange udsigter, før hele vognparken er udskiftet. Og et afgørende bidrag til ambitiøse 2030-klimamål skal man ikke forvente.

Og nu viser det sig tilmed, at salget af elbiler i USA er løbet ind i vanskeligheder. De er ikke mere så efterspurgte af kunderne, og derved brænder forhandlerne ind med større og større lagre.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Bilfabrikkerne har gjort en stor indsats for at forøge produktionen og efter aftale blev bilerne automatisk sendt videre til forhandlerne.

LÆS OGSÅ: Henrik Fisker langer ud efter sine kunder: “Jeg kan også bare brokke mig i en Facebook-gruppe”

Men nu siger disse stop, bl.a. med henvisning til at de store lagre repræsenterer en stor investering, der nu ser mere tvivlsom ud. Det er mange penge, der bindes på den måde.

Nu siger forhandlerne nej
Væksten i salget er gået i stå. I 2022 udgjorde elbilerne 6% af de solgte personvogne i USA og i år så det ud til at ville gå endnu bedre, med 9% andel i juni måned. Men siden da er salget bremset kraftigt op.

Forhandlerne har reageret ved at standse for modtagelsen af nye elbiler, og mindst én amerikansk fabrik har allerede fulgt op ved at nedsætte sin produktion.

Læs mere efter videoen:

Den indledende efterspørgsel var drevet af velhavende pionertyper, som kunne leve med besværlighederne forbundet med ny teknologi f.eks. den korte rækkevidde og problemerne med opladning.

Men et bredere salg skal være baseret på mere almindelige mennesker, der dels ikke kan betragte deres biler som legetøj men som en nødvendighed i hverdagen og dels måske ikke har de ekstra penge (i USA typisk 10.000 dollars) til anskaffelsen af en elbil sammenlignet med en benzin- eller dieselbil.

Svært overhovedet at købe en elbil
I de forrige år var det tit svært overhovedet at købe en elbil. Fordi de mere eller mindre permanent var udsolgte, og der var ventetid på at få leveret en bestilt model.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Produktionen havde svært ved at følge med efterspørgslen. Det har vendt nu i USA, der er en masse af elbiler på lager rundt omkring. Og man kan få dem leveret fra dag til dag.

Det siger sig selv, at hvis opbremsningen i salget fortsætter, vil det flytte udskiftningen af bilparken til 100% elektrisk endnu længere ud i fremtiden. Om det nogensinde vil ske. Spådommene om benzin- og dieselbilernes snarlige udfasning vil blive gjort til skamme.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Hybrider har næppe en ‘klimafordel’
I Europa var situationen her i foråret, at 12% af de nysolgte biler i april måned var rent elektriske, mens hele 25% var hybridbiler.

Af disse er dog kun ca. en tredjedel plug-in versionen, hvor der er et mindre batteri, man kan lade op fra nettet, lige som en ren elbil.

Resten er hybridmodeller, der oplader en smule i løbet af kørslen, f.eks. ved opbremsninger. De indebærer næppe megen klimafordel, da de generelt er lidt tungere end almindelige benzin- eller dieselbiler af samme klasse.”

Læs mere efter annoncen:

Klummen er først bragt på klimarealisme.dk og er et udtryk for skribentens egen holdning. Ikke Boosted-redaktionens.


Besøg vores annoncør:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X