Bilentusiast Nanna Thoustrup er med egne ord en kvinde, man ikke overser – alligevel bliver hun ignoreret i flere bilmiljøer… også selv om hun kører i en BMW Z3 M Roadster.
Jeg ejer den smukkeste 23 år gamle Z3 M-klasse, 3,2-liters – sort med rødt læderindtræk. Når jeg ser ned i motorrummet med seks cylindre, får jeg nærmest tårer i øjnene. Jeg elsker dens runde former og lyden af motoren. Fræk, stærk og feminin – helt ligesom mig.
Købet er opfyldelsen af en gammel drøm fra min tid som postafløser. Ved sidste hus på ruten stod den der altid – den smukkeste BMW Z3 i indkørslen – let hånende, som manifestationen på at have ”made it”. Jeg svor for mig selv, at en dag skulle det blive min tur til at eje sådan en skønhed. Der kom dog til at gå mange år, før det lykkedes, men glæden var al ventetiden værd.
Ved forårets første stråler skulle den ud at køre igen – men ak. Efter sit lange vinterhi havde vores aldrende skønhed brug for lidt starthjælp og besøg hos en mekaniker. Vi bookede tid på et anerkendt værksted, det skriver hun i en klumme for Bil Magasinet.
Herefter indtraf en sælsom oplevelse, som jeg stadig er forundret og arrig over. Min mand og jeg kørte ud på værkstedet sammen i to biler, så jeg havde et lift hjem. Både starthjælpsmanden, der hjalp med at starte bilen, og folkene på værkstedet ignorerede mig totalt og henvendte sig kun til min mand.
Selv når jeg sagde noget, fik jeg ikke en gang et blik, og de talte videre hen over hovedet på mig. Først når min mand gentog det, jeg lige havde sagt, blev der svaret. Det var mænd, yngre end jeg, som ikke lod til at vide meget mere om biler end jeg. Jeg var målløs. Jeg er ikke en kvinde, man lige overser i mængden. Men på et værksted bliver man åbenbart som kvinde både usynlig og stum.
Topmålet af arrogance
At blive ignoreret er noget af det mest ydmygende og passivt ondskabsfulde. Men jeg tror ikke engang, at de pågældende mænd selv var bevidste om deres opførsel.
Det er selvfølgelig ikke første gang, at jeg oplever noget lignende – nej, det er måske sket tusindvis af gange i mit noget over 40 år lange liv. De fleste kvinder har som jeg oplevet at blive ignoreret, og at vores argumenter først bliver anerkendt, når det er en mand, der gentager selv samme pointe.
Halvdelen af Danmarks bilister og potentielle kunder må formodes at være kvinder. Det er da topmålet af arrogance at ignorere halvdelen af sine kunder. Jeg kan afsløre, i dette lukkede selskab, at kvinder taler om biler. Ligesom mændene drømmer vi også om fede biler, selv om vi ender med at køre i små biler, fordi vi har en lille løn. Vi glædes over hinandens bilkøb og udveksler erfaringer fra værksteder. Bare ikke med mænd. For vi bliver usikre, når vi bliver latterliggjort og ignoreret på værksteder og forhandlere.
Gider ikke betale for at blive ignoreret
Så kære bilmand. Det er min bil, og jeg ved faktisk en del om biler. Og selv om jeg ikke gjorde, vil jeg ikke tales hen over hovedet på. Jeg er kunde i butikken, og mine penge betaler din løn. Jeg orker ikke at frekventere et værksted, som ikke yder et minimum af kundeservice ved at se mig i øjnene og anerkende min eksistens. Jeg gider ikke betale for en autohjælp, som ikke engang hilser på mig.
Vores problem er, at vi ikke har nogle andre steder at gå hen. Der er åbenbart en urokkelig opfattelse af, at mænd genetisk er disponeret til at vide mere om biler end kvinder. Det er bare ikke rigtigt. Og det ved vi alle sammen egentlig godt.
Klummen er et udtryk for skribentens personlige holdning og oplevelser.
