Annonce:

KLUMME: Kære elbilejer – jeg skal IKKE betale for din ladestander

I et interview med TV2 Østjylland vil en elbilsejer meget gerne have, at hendes boligforening får sat ladestandere op, så hun kan lade sin Tesla. Det har fået vores webredaktør til tasterne. 

Annonce:

Mette Broager Lauritzen er elbilsejer. Faktisk har hun købt sig en Tesla. Men det er nu sagen uvedkommende, hvilken elbil hun kører rundt i. Det, der skruer i mine ører, er, at Mette gerne vil have, at der i hendes boligforening stilles ladestandre op.

Det fortæller hun i et interview med TV2 Østjylland.

Alle andre beboere i Mettes boligforening skal altså betale for, at Mette kan lade sin Tesla op. Det hænger ikke rigtig sammen. Hvis man vil køre elbil, er det fint. Men Mette? Så må du selv til lommerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hvis du vil have en ladestander op til din elbil ved dit hjem, så skal du ikke spørge alle mulige andre, om det er en god idé. Så må du selv betale for det. Det gør alle vi andre. Benzin koster penge, det gør diesel også. Og du skal også betale, når du lader din elbil op. Og du skal faktisk også betale for at få ladestanderen sat op. Det er mere end rimeligt.

Du skal selv betale, Mette
Så kan I fint gå flere sammen om det, hvis I kan blive enige om det. Men Mette? Du kan ikke forlange, at boligforeningen sætter en – eller flere – landestandere, fordi du har en elbil. Det er ikke demokrati. Det er enevælde. Diktatur kan man også kalde det.

Så kan vi altid diskutere, om staten skal betale for ladestationer langs de danske hovedveje. For det kan der være en vis rimelighed i, hvis et politisk flertal på borgen kan blive enige om, at det er den vej, samfundet skal køre.

Men du skal ikke fortælle, at ‘det er lidt op ad bakke’ at få sat en ladestander op. For det er det ikke. I hvert fald ikke i nærheden af dit hjem. Du må bare selv betale for det.

Lige nu koster en liter benzin eksempelvis 14,49 kr., siger Drivkraft Danmark. Mens diesel er lidt billigere. Kan du få strømmen til din elbil billigere end det så værsgo. Men du skal selv betale for det.

Læs mere efter videoen:

Det er ikke en samfundsopgave at sørge for at elbils-bilisterne kan lade, hvor de lige finder det mest bekvemt. Op med slanterne, Mette. Dine egne vel at mærke. Vi andre betaler også af egen lomme, når vi tanker. Det er en grund til, at det kaldes privatbilisme og ikke kollektiv-bilisme. Sidstnævnte eksisterer forresten slet ikke som begreb/ord.

Det gjorde det i hvert fald ikke, sidst jeg tjekkede ordbogen for fem minutter siden.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også