Annonce:

KLUMME: Politiet går efter bilister, fordi det er alt for nemt

Webredaktøren er ikke i tvivl – det er nemt for politiet at ‘fange’ bilisterne. Derfor gør de det.

Annonce:

Det er ingen hemmelighed, at flere fotovogne skal finansere den seneste politiaftale fra 2020. Så dem – altså fotovognene – kom der 25 flere af på vejene i 2021. Alene i år forventer politikerne bag aftalen, at de ekstra fotovogne bidrager med yderligere 34 millioner kr. til statskassen. Det tal vokser til 143 millioner kr. i 2023. Regner man med.

Men hvad så med alle de bilister som ‘almindeligvis’ bliver stoppet af politiet? Man skal selvfølgelig ikke bryde loven. Heller ikke på vejene. Men kunne man forestille sig – og det uden at sølvpapirshatten trykker alt for hårdt – at politiet bevidst leder efter sager, når de kører almindelige patrulje?

Altså for at hente lidt mere end de nu plus 100 fotovogne i Danmark kan?

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Alene i 2020 skovlede fotovognene i øvrigt 671.663.000 kr. ind i bøder. Mere end rigeligt til at dække alle omkostninger i forbindelse med aflivningen af samtlige mink her i landet eksempelvis. Det tal skal fordeles på 447.806 sager. Jeg siger det ikke. Men det lugter lidt af pengemaskine.

Fartbøden kommer hurtigere i kassen – derfor
Som jeg ser det, er det mange gange nemmere at stoppe en bilist, der kører for hurtigt frem for en gut, der sidder sidder i Dubai og snyder staten for milliarder.

Fra politiets side kræver det i hvert fald langt færre ressourcer at være ‘synlig’ i trafikken.

Man skal da heller ikke kunne lægge meget mere end to og to sammen for at regne ud, at en fartbøde kommer meget hurtigere i statskassen end et bødeforlæg udskrevet til en finans-fidusmager.

De rigtigt storkriminelle er væbnet til tænderne med fyrstligt betalte advokater, der får en feeeed fyre for at trække den slag sager i langdrag i retssystemet. Eller endnu bedre: vinde i retten på klientens vegne.

Læs mere efter videoen:

Hr. Jensen, der bliver knaldet med 160 km/t i en 130-zone, har næppe en advokat på ‘hurtigkald’. Jeg siger det bare. Fartbøder ér nemme penge for staten. Hr. Jensen skal i øvrigt slet ikke køre 160 km/t på en dansk motorvej.

Men det er en anden snak. Lige her går spørgsmålet i langt højere på retfærdigheden – eller manglen på samme – i den måde, hvorpå staten skraber penge ind.

En nem måde at finansiere 450 nye betjente på
Indrømmet. Jeg har ikke hørt om en bilist, der har fået en bøde for et defekt nummerpladelys… endnu. Men den sidste emsige betjent er vel næppe født endnu. Og det er sikkert allerede sket. Altså det med nummerpladelyset.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Og med de 450 ekstra betjente, som det politiske flertal vil have udklækket, er risikoen for øget emsighed vel kun blevet større. Og så har jeg ikke engang berørt politiets måde at fortolke vanvidsbilisme-loven eller bestemmelserne om konstruktive ændringer på. Og så selvfølgelig de højere fartbøder her fra 1. januar 2022.

Her til sidst retter jeg lige mig selv. For det er bestemt også mit indtryk, at der findes betjente derude med den sunde fornuft i behold. Til syvende og sidste gør politiet jo også bare, hvad de får besked på. Så som at knalde flere for fartforseelser.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning – ikke Boosted-redaktionens.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også