Den sidste fabriksnye SAAB nogensinde er solgt
I oktober annoncerede kinesiske NEVS, der opkøbte resterne af Saab Automobile i 2012, at den sidste Saab-model nogensinde skulle på auktion. Beløbet fra salget ville gå til et stipendium på Högskolan Väst, der ligger i Saabs hjemby, Trollhättan.
Og nu er bilen solgt. Det blev Claus Spanggaard, der bød højest. Helt præcist har manden fra Hadsund i Jylland betalt 465,000 svenske kroner, godt 325,000 danske kroner, for bilen – en 9-3 Turbo fra 2014.
Det skriver NEVS i et facebookopslag.
LÆS OGSÅ: Igen, igen: Supra Mk.IV til salg for vanvittigt beløb
For pengene får Claus Spanggaard en 9-3 Turbo med bare 66 kilometer på tælleren. Testkilometer som blev kørt efter produktionen blev indstillet på fabrikken tilbage i april 2014.
Den sidste Saab skulle altså ikke på museum men til Dannark