Annonce:

Kørte 1 km/t for stærkt – nu skylder han sin far 223.000 kr.

Efter dansk forbillede går politiet i Østrig efter vanvidsbilister. En BMW er røget, fordi farten var 1 km/t for høj. Nu skyder ejeren sin far 223.000 kroner.

Annonce:

En 20-årig mand fra Wien har fået konfiskeret sin BMW og står nu over for flere økonomiske lussinger.

I april 2024 blev han stoppet af politiet, da han kørte 136 km/t i en 50-zone. Og selv når der trækkes en tolerance på 4 km/t fra målingen, falder bilisten stadig for landets strengeste straf i færdselsloven.

Havde han bare kørt én km/t langsommere, havde politiet i Østrig ikke kunnet gøre andet end at give den unge mand en advarsel. Men fordi Østrig efter dansk forbillede i marts i år indførte en lov om vanvidskørsel, har staten nu konfiskeret bilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Bild.

Den østrigske lov tillader, at politiet i første omgang beslaglægger bilen og opbevarer den bag lås og slå, inden til sagen har været for retten. Loven træder i kraft, så snart farten overskrides med mere end 80 km/t i byzoner. I Danmark er tolerancen ‘kun’ 50 km/t på stramme strækninger.

LÆS OGSÅ: Lukkede i hel landsdel – nu er Volkswagen tilbage

Retten i Wien afgjorde sagen mod den 20-årige i sidste. Og den unge mand skal nu vinke endegyldigt farvel til bilen, som han havde lånt 223.000 kroner til.

De mange penge skal den unge bilist afregne med sin far. Desuden skal han betale en bøde på 12.000 danske kroner. Ligesom han må hoste op mod 4.850 kr., fordi en del af dommens betingelser er flere køretimer hos en kørelærer.

Læs mere efter videoen:

Den unge mand skal også betale politiet 82 kr. hver eneste dag for opbevaring af bilen. Det skal han, lige indtil bilen er solgt.

Den 20-årige er langt fra den eneste vanvidsbilist i Østrig. Siden loven trådte i kraft, er 133 køretøjer blevet konfiskeret. Senest er en Peugeot 208 fra 2018 blevet solgt for 50.000 kr. på en auktion.

En statslig trafiksikkerhedsfond fik 70 procent af beløbet, mens staten tog resten. I en anden sag måtte en Volkswagen Passat-ejer slippe både nøgler og kørekort, da han blev målt til at køre 198 km/t i en 100-zone. Allerede på lovens første dag kørte en bilist dog lige i fælden. Læs mere om det her.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også