Retten har ikke bare konfiskeret bilen. Man har også bestemt, at vanvidsbilisten skal betale en erstatning til leasingselskabet.
En 55-årig mand fra Frederiksberg er idømt 20 dages fængsel og frakendt førerretten i tre år for vanvidskørsel. Straffen får han for at 107 km/t på en strækning i Avedøre, hvor den højst tilladte hastighed er 50 km/t.
LÆS OGSÅ: Lagde drift-video på Youtube – så blev 7 biler beslaglagt
Overskridelsen på 114 procent er mere end rigeligt til at dømme manden for vanvidskørsel. Det skete i en Mercedes AMG GT 63 S 4MATIC, som manden havde leaset sidste år. Altså længe efter færdselslovens skæringsdato om vanvidskørsel.
Ud over kørekortet og en tur bag tremmer beordrede dommeren i Byretten i Glostrup også den 55-årige til at betale 918.375 kr. til leasingselskabet, for den bil de nu mangler. Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Det fremgår ikke, om den 55-årige har modtaget dommen eller anket til landsretten.