Annonce:

Kørte 123 km/t i 30-zone – får 1.800 kroner i bøde

En 23-årig bilist kørte så stærkt, at han slap med en mindre bøde, end alle andre bilister ellers står til for den slags forseelse.

Herhjemme ville han have mistet kørekortet og bilen. Ligesom der havde ventet et ophold i en fængselscelle.

Men i Sverige slipper den slags vanvidsbilister langt billigere. Et nærmest skræmmende godt eksempel er den 23-årige mand som politiet i byen Eslöv, der ligger i det centrale Skåne, målte til at køre 123 km/t.

Altså i en 30-zone. Og her træder en særlig svensk regel, som har været gældende siden oktober 2006, i kraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Kører man som bilist mere end 50 km/t for stærkt i en 30-zone, udløser det i stedet for en bøde på 4.000 svenske kroner en dagbøde-betaling. Beløbet vil i så fald være afhængig af bilistens årsindkomst.

LÆS OGSÅ: Nyt bilmærke hævder at bygge en bil hvert 76. sekund

For den 23-årige betyder dagbøden, at han slipper med at betale 2.800 svenske kroner svarende til 1.800 danske kroner for hastighedsforseelsen.

– Sådan er retspraksis, sagde sagens anklager umiddelbart efter dommen til den 23-årige bilist ifølge Skånska Dagbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Anklagemyndigheden valgte ikke at anke beslutningen. Men princippet om dagbøder er allerede heftigt diskuteret i den svenske offentlighed.

I 2018 stillede Riksdags-medlemmet Boriana Åberg (M) forslag om at afskaffe dagbøde-princippet. Hendes argument var, at det ville give kriminelle, der på papiret kun har en meget lille eller slet ingen indkomst, en urimelig bøderabat. Et flertal i Riksdagen nedstemte dog forslaget.

Herhjemme står det straks anderledes til. Faktisk overvejer den nuværende SVM-regering om reglerne for vanvidskørsel skal strammes yderligere. Læs mere om det her.


Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så skriv til os: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også