I praksis betyder det, at bilisterne må køre så stærkt, de overhovedet orker og frem for alt tør.
En britisk bilist har fået annulleret en fartbøde og tre klip i kørekortet, som han fik for at køre for stærkt forbi en fotovogn i byen Bulkington.
Det skriver The Sun.
Politiet måtte trække bøden og klippene tilbage, fordi det siden har vist sig, at bystyret ikke har fastsat en hastighedsgrænse på en helt bestemt kilometer landevej i byen.
Mere specfikt skyldes det, at bystyret ikke fik indført en ny hastighedsgrænse, da man ophævede den ellers gældende hastighed på 40 miles i timen (65 km/t, red.).
LÆS OGSÅ: Siger nej tak til elbiler: Nu foreslås dansk løsning
Den nye hastighedsgrænse er 30 miles i timen (48 km/t, red.) Eller rettere sagt – den skulle have været. For den er endnu ikke indført. I hvert fald ikke teknisk set.
Derfor kan det lokale politi heller ikke udskrive fartbøder på strækningen. Til The Sun fortæller 87-årige John Vernon, der har boet i området i flere år, at bilisten, der slap for fartbøden, kørte 110 miles i timen (177 km/t, red.).
Politiinspektør Dave Valente siger til avisen, at der er andre måder, politiet kan fjerne bilister fra vejene på.
– Bilister, der kører på en anti-sociale måde i trafikken, kan få deres biler beslaglagt. Desuden kan hensynsløs kørsel kostet kørekortet, siger han.