Den verdenskendte komiker Jerry Seinfeld fortrød i sidste øjeblik, da hans berømte Porsche fra filmen Le Mans blev budt op i 175 millioner kroner.
Handlen var egentlig på plads, det højeste bud lød på hele 175 millioner kroner for komiker Jerry Seinfelds berømte Porsche 917K fra 1969.
Men i sidste øjeblik fortrød Seinfeld, der er mindst lige så kendt for sin bilsamling som sin komik og trak bilen fra auktionen.
Bilen er i øvrigt præcis den samme som skuespilleren Steve McQueen kørte i den klassiske film Le Mans fra 1971. En bil amerikaneren senere købte.
Jerry Seinfeld, der er kendt for sin særligt store passion for Porsche-mærket, havde sørget for, at bilen så ud præcis, som den gjorde under optagelserne til Le Mans, da den blev restaureret tilbage i 2001.
Og selvom det kostede ham adskillige milloner var han altså ikke klar til at slippe bilen på en auktion i weekenden.
Det skriver avisen Houston Chronicle.
Hvorfor Jerry Seinfeld ombestemte sig, melder historien ikke noget om. Men ifølge Mecum Auctions, som stod for salget, der altså ikke blev til noget, vil Porsche have været en af deres dyreste salg nogensinde.
Altså hvis handlen var gået igennem. Hvor bilen er nu, er et andet spørgsmål. Men formentlig har komikeren tager den med hjem til sin samling igen.
En samling der udover 917 K’eren indeholder modeller som adskillige 911’ere og en prototype af Carrera GT fra 2000. Altså bare for at nævne nogle få biler.
LÆS OGSÅ: Elektrisk bilmærke er gået konkurs med milliardgæld
De seneste år har Boosted fortalt om en hel del spektakulære bilauktioner både på dansk og international jord.
Herhjemme fandt Peter Christiansen eksempelvis først hele sin fars bilsamling, efter at den revisoruddannede Poul Christiansen var gået bort. Bilerne gemte sig med tonsvis af reservedele.
Da Peter begyndte at udforske de mange lader, der husede faderens ejendele, blev han overrasket over omfanget af samlingen.
Ud over flere youngtimers, herunder modeller som Opel Rekord, Omega og Astra, opdagede han også et 30-ton stort lager af reservedele. Og det alene på Lolland.