De lægger ud med én dag om året. Men det ændrer ikke på, at Aarhus kommune i år genindfører det forhadte 70’er-fænomen “bilfri søndag”.
Det blev indført under oliekrisen i 1973, men forsvandt igen i februar 1974. Dengang indført af regeringen.
Den samme oliekrise er ikke til stede her 50 år senere. Alligevel indfører Aarhus kommune igen det forhadte fænomen ‘bilfrie søndage’.
Det sker i forbindelse med Aarhus Festuge. Og tiltaget forbyder biler at køre rundt flere steder i den jyske kommune.
Helt konkret afspærres syv veje og en plads helt for biltrafik. Løsgænger i Aarhus byråd Thure Hastrup er dog langt fra tilfreds med forslaget. Det skriver Ritzau.
LÆS OGSÅ: Radikale Venstre foreslår: “Der skal vægtafgift på andet gamle biler”
I stedet vil løsgængeren, der tidligere har været medlem af Enhedslisten, smidt samtlige biler ud af byen på alle søndage. Og det skal ske allerede fra næste år.
Og det skal ikke kun være i Aarhus by men i hele kommunen, foreslår løsgængeren, hvis tidligere parti går ind for afskaffelsen af politiet og den private ejendomsret.