Annonce:

Kontroversiel dansk værkstedskæde solgt

En bilimportør har købt sig til magten i værkstedskæden, men til en pris der holdes hemmelig. 

Annonce:

Den danske bilimportør Nic. Christiansen, der bl.a. får kinesiske BYD-biler til Danmark, har købt sig til 61 procent af værkstedskæden Skorstengaard. Det oplyser importøren i en pressemeddelelse.

Hvor meget Nic. Christiansen har betalt for værkstedskæden er ikke oplyst. Man vil dog gerne fortælle, at de to værksteds-stiftere, Anders og Martin Skorstengaard, fortsætter i deres roller i virksomhed. Ligesom de beholder en nu ejerandel.

Skorstensgaard har flere gange været genstand for omtale i medierne. Bl.a. kastede DR-programmet ‘Kontant’ i 2021 et kritisk blik på værkstedets forretningsmetoder. Her stod både kunder og tidligere ansatte frem og fortalte, hvordan Skorstengaard laver ‘unødvendige reparationer’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Efter 2 år og 2.000 beslaglæggelser – så mange biler har politiet snuppet i dit område

I 2020 tabte kæden, der består af 22 værksteder, en sag om vildledende markedsføring i Sø-og Handelsretten. Brancheorganisationen De Danske Bilimportørere mente, at Skorstensgaard vildledte kunderne, når værkstedskæden bl.a. påstod, at “Vi er 20-40 procent billigere end mærkeværkstederne”.

Nye hænder – ændrede planer?
Og det fik brancheorganisationen ret i. At Skorstengaard nu er kommet på nye hænder, ændrer dog ikke meget ud af til. Nic. Christiansen holder nemlig fast i navnet.


Ligesom en række af værkstederne skal fungere “som autoriserede værksteder” for en række af de bilmærker, som bilimportøren nu trækker til Danmark.

Tidligere på måneden kunne Jyllands-Posten fortælle, at værkstedskæden “Terminalen”, som ellers skulle for salg og service af BYD-modeller i Danmark, havde fjernet alle spor af mærket. Dagens nyhed er en mulig forklaring.

Økonomisk set har bilimportøren dog også noget af en opgave foran sig, når det kommer til Skorstengaard. Værkstedskæden kom ud af 2021 med et underskud på 16 mio. kr. efter skat.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Dengang skød virksomheden skylden på corona-pandemien, som man mente gav mindre trafik på de danske veje.

 

 

Responsiv Iframe

 

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også