Okay, det selvfølgelig ikke hvilken som helst Golf. Men du skal alligevel have pænt mange svenske kroner op ad lommen for at komme i nærheden af den røde sag her.
Opdateret 29.09.2022: Den 2. september dukkede en anden Golf II Rallye op på det svenske bilmekka Blocket.se. Det vilde er, at den er næsten lige så dyr som det røde eksemplar i artiklen herunder.
I 1989 fik Volkswagen bygget 500 biler for at kunne deltage i Gruppe A-rally. Tyskerne var ‘kreative’ og kaldte bilen – som er baseret på en Golf II – for Rallye. 32 år senere er få biler forbeholdt de få købere med penge nok.
I Sverige står der et meget rødt eksemplar med et prisskilt på 449.000 svenske kroner – cirka 315.000 danske kroner. Til sammenligning kan svenskerne købe en ny Golf GTI for 354.000 svenske kroner.
Volkswagen lancerede Golf Rallye-serien for at kunne slås med Lancia om sejre i rallysporten. Tyskernes bil gjorde udpræget brug af dele fra det almindelige gadebils-samlebånd. Motoren fik dog lidt hjælp fra en kompressor. Det betød, at den gadegodkendte bil ydede 160 hestekræfter og 225 Nm, som gik gennem en 5-trins gearkasse og ud i et firehjulstræk.
Trods Volkswagens forhåbninger blev Golf Rallye aldrig den store succes i rallysporten. Den første gadebil blev produceret 2. december 1989. Eksemplaret her har bare kørt 2.238 kilometer. Men helt original er den ikke. Bilen er bl.a. udstyret med KW-undervogn og andre, større bremser.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen