Annonce:

Kurs mod Danmark – elbil taber 39% i værdi på 6 måneder

Nio floppede i Danmark. Men koncernens bilmærke Onvo har kurs mod vores grænser. Ifølge kineserne venter der uhyggelige værditab.

Den kinesiske elbil Onvo L60, der forventes at komme til Europa i 2025, giver allerede ejerne hjemme i Kina grå hår. Efter kun seks måneder er prisen på adskillige brugte Onvo L60-biler faldet markant.

Det skriver Carnews China.

Ifølge mediet Electric-Vehicles sælges flere brugte L60-biler med lavt kilometertal i Kina i øjeblikket for omkring 120.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det svarer til et fald på cirka 39 procent i forhold til den oprindelige pris fra fabrikken på godt 215.000 kroner.

Onvo er et relativt nyt bilmærke, der i 2024 blev skabt som et billigere alternativ til Nio. Deres første model, L60, er en elektrisk SUV på størrelse med Tesla Model Y. Elbilen blev lanceret i Kina i september sidste år.

Det enorme prisfald kommer samtidig med, at Nio/Onvo har skåret små 20.000 kroner af prisen på helt fabriksnye L60-modeller.

Det er omvendt værd at bemærke, at flere faktorer kan spille ind, når det kommer til de brugte elbilers værditab.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Markedet for elbiler er i konstant udvikling, og nye modeller kommer løbende til. Særligt i Kina sprøjtes facelift og helt nye modeller ud. Og det i et tempo, hvor bilisterne ikke kan følge med.

Flere af bilejerne har da også klaget over, at deres biler når at blive forældet på bare et par måneder, fordi bilmærkerne har travlt med at sende nye biler på gaden.

Det påvirker prisen på ældre modeller negativt. Derudover kan faktorer som udbud og efterspørgsel, bilens stand og kilometertal også spille en rolle.


Onvo har planer om at lancere to yderligere modeller i år. Herunder en femsædet SUV og en større SUV med en tredje sæderække.

Virksomhedens administrerende direktør har tidligere udtalt, at han forventer, at L60 vil blive tilgængelig i Europa, inklusive Danmark, i løbet af 2025.

Kineserne skal dog ikke tage succesen for givet.

En ny undersøgelse blandt europæiske bilejere viser nemlig, at de forventer, at særligt kinesiske elbiler er meget billigere end de europæiske alternativer. Læs mere om det her.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også