Hvad så med kabinen – noget spændende der?
Tja, der er en revne i instrumentbordet (typisk E30-sygdom, red.) Og det er vist det. Kabinen er holdt meget standard. Altså lige bortset fra et par OEM+-stumper.
Hvad så med motoren?
Den er faktisk også så standard, som en S14-motor med kulfiberindsugning nu kan blive. Men jeg er ved at få bygget en Honda K20/K24-motor til den. Her regner jeg med, at den vil smide 400 hestekræfter på hjulene.
Men hvordan kører bilen?
Den kører vidunderligt. Den er i hvert fald komfortabel nok til, at du ikke er radbrækket efter en otte timer lang køretur (Canada er et GIGANTISK land, red.)
Men den er stadig stiv nok til at tage de snoede veje.
Synes du, bilen er færdigbygget?
Bliver en bil nogensinde det?… Hvis pengene hang på træerne, ville jeg fjerne soltaget helt. Jeg synes, det er en skam, at den er født med det.
Er det en hverdagsvogn?
Jeg kører så meget, jeg kan i bilen om sommeren. Og er der en fin vinterdag, triller jeg også en tur.
Andet her på falderebet?
Ja, bilen er én af 185 biler, som BMW byggede i ‘Canada spec’ i sin tid.
TEKNIKKEN
BMW E30 M3 årgang 1989 – 2,4-liters S14-rækkefire
Motorens ombygning: Forholdsvis original dog med tilføjelsen af en kulfiber-indsugning. Der er dog en ombygget Honda K24a2-blok på vej ned i bilen. Målet med den motor er omkring 400 hestekræfter på hjulene.
Undervogn: AST-gevind.
Bremser: Special-fremstillet 360 millimeter skiver.
Fælgmontering: Alpina Softline – 17×8 foran og 17×9,5 bagtil.
Karrosseriombygning: Evolution II-frontlæbe, Evolution III-hækvinge med ‘92 DTM gurney flap.
Lak: Bilen er omlakeret i 252 Calyposorot. En fabriksfarve fra 80’erne og 90’erne, den blev dog aldrig tilbudt til M3-kunderne.
Interiør: M-tech II-rat, gearpose og håndbremse-greb med trefarvede styninger, Recaro SPG-sæder.
Tak til: Min bedste ven Shaun Teo – for skub og hjælp i den rigtige retning og alle mine andre venner, som hjalp med at få gjort bilen klar til SEMA Show.
