Rasmus drømte om en Nissan Skyline, men fik i stedet en Silvia S15 R-spec, som han har gjort næsten to meter bred med et Rocket Bunny-kit. Det vildeste er, at bilen kører hver dag!
NB: Dav! Artiklen, du nu skal til at læse, er første gang tryk i Boosted Magazine nr. 44, der var på gaden i september måned 2017.
Du har måske lige set den som en strålende del af udstillingen til Auto Show i Odense Congress Center. Men her på Boosted-redaktionen har vi kendt til Rasmus’ Rocket Bunny-projekt siden april, da han i første omgang sendte os en mail.
Da bar bilen stadig sin originale grå farve og havde kun lige fået monteret sit nu landskendte bodykit. Rocket Bunny-dele er nemlig ikke bare metervarer hos den japanske producent, der kan bestilles hjem med et telefonopkald.