SEKS MÅNDER UNDERVEJS
Eller jo, bestilles kan kittet godt, men så er det på særordre, som er seks måneder om at nå Danmark. Heraf skal 60 af dagene trækkes fra til produktionen alene.
Da kittet endelig var hjemme, var Rasmus det ikke. Så monteringen måtte udskydes en uge. Til gengæld var pasformen så præcis, at slibetilpasningen på værkstedet ikke engang er værd at nævne. Andet havde også været en mindre katastrofe, nu Ramus havde betalt 36.000 danske kroner for, at bilen kunne vokse 20 centimeter i bredden til 1,90 meter.
– Det skete ikke i blinde, men jeg lukkede øjnene et sekund, da jeg trykkede køb, fortæller den 22-årige gulvlægger.
EN SJÆLDENHED PÅ PLADER
Egentlig valgte Ramus sin Silvia, fordi drømmen af en Skyline R34 GT-R var uden for økonomisk rækkevidde. Med R-Spec-udgaven var han sikker på at have noget, ikke ret mange andre kørte rundt i herhjemme.
Men da også det billede ændrede sig, tog Rasmus en drastisk beslutning. Det er derfor, Silvia’en i dag er en Rocket Bunny. Den første af sin art – om man vil – i Danmark.
Med alle de planer, Rasmus stadig har med bilen, er det eneste, han fortryder, at han ikke kom i gang noget før.
ALT ER LAVET OM, OG MERE ER PÅ VEJ!
Bortset fra Öhlins-undervognen og de flydende Endless-bremseskiver med seksstemplede kalibre, som sad på Silvia’en, da den kom hjem fra Japan, har Rasmus rørt ved alt på bilen.
Og her taler vi altså om at gå så meget ned i detaljen som eksempelvis at få skrevet ’fucking fast’ på gearknoppen i stedet for et sekstal for det sjette gear.
Alligevel skal undervognen revideres. Når vinteren rammer Danmark, får den svenske performance-opsætning en overhaling med Powerflex-bøsninger – og så mangler vi stadig motoren.
201 METER PÅ EN FLAD 9’ER
Den toliters SR20’er producerer med sin nuværende opsætning 340 hestekræfter ved 0,9 bar.
Efter en udskiftning af den originale kobling med en ACT-kobling og større benzintryksregulator, kan Rasmus dog godt skrue op for ladetrykket uden at lave ulykke i den langsliggende rækkefirer.
Som det er nu, er der også kræfter nok til at køre den klassiske 1/8-mile på ni sekunder rent. Ganske godkendt i en bil, der både kan bruges og bliver brugt hver dag.
Eneste anke er Bride-sædernes høje kant, der hurtigt gør dem ukomfortable, ifølge Ramus. Dermed ikke sagt, at han ikke drømmer om at pille SR’eren ud. GT-R-drømmen spøger nemlig stadig i baghovedet.
Så han drømmer om at sænke en standard RB26’er ned mellem forhjulene på Silvia’en. Derefter vil målet være 800 hestekræfter via en singleturbo-opsætning. Vi har ikke hørt det sidste til bilen her. Rasmus kan blive ved og ved.
4 CM PAPIR PÅ PRAGTEKSEMPLARET
Rasmus Madsen er blot 22 år, og alligevel ejer han en af Danmarks mest specielle biler. Stakken af papirer på bilen var fire centimer tyk, da den kom hjem fra Japan.
I sig selv er en original Silvia S15 R-Spec da respektindgydende nok i gadebilledet. Men som billedet her til højre indikerer, så fulgte Rasmus den drøm, han kunne drømme. Intet her er manipuleret eller forskønnet i Photoshop – bilen står her. På danske plader med rocket-kit und alles!
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre