Annonce:

Læserbil: Golf GTI – Den perfekte kombiwagen

Thomas er en af de meget få danske bilbyggere, der har formået at kombinere luftundervogn og seriøs styling med omgangstider på under 9 min. på Nürburgring!

Annonce:

NB: Hey! Artiklen, du nu skal til at læse, blev første gang trykt i Boosted Magazine nr.5 – det var forsidehistorien i juni 2014.

Hvilken bil var din første? I de flestes tilfælde var det en eller anden gammel slæde, som var til at forsikre og billig i indkøb, det gælder også for os. Men Thomas fra Sjølund, som ligger cirka 10 km syd for Kolding, havde helt andre planer, da han fik kørekort.

  – Jeg havde sparet sammen i lang tid og knoklet som en gal på forskellige jobs. Jeg ville nemlig ikke have en gammel bil, da jeg har mit liv for kært til de gamle kasser uden nogen form for sikkerhedsudstyr, fortæller Thomas.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

  Det gik hurtigt op for os, at Thomas ikke er som alle andre, han søger nemlig de ting, som er anderledes. Derfor faldt bilvalget på en helt original Golf V GTI fra 2006, og det var en halvdyr førstegangsbil i 2010. Bilen blev hentet hjem og så startede det hele.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre

4 ÅR OMBYGNING
Thomas er typen, der vil have det bedste og det har sin pris. Bilen har nemlig haft flere forskellige stadier af ombygning og tingene har udviklet sig efter oplevelser, han har haft med den.

du skal vide det for at spotte, at skærmene er bygget 30 mm bredere både for og bag.

  – Jeg startede med små opgraderiner og havde 290 hk det første års tid. Flere af mine kammerater havde snakket om at tage på Nürburgring og det ville jeg da også prøve med min GTI. Det blev til en nærdødsoplevelse, da bremsepedalen efter et par runder på Gran Prix banen gik i bund og jeg var ved at parkere bilen direkte i hegnet. Der skete ikke noget, men den dag sværgede jeg, at jeg aldrig nogensinde skulle prøve det igen, fortæller Thomas.

Læs mere efter videoen:

Derfor gik turen til Danmark, og et Audi RS4 bremsesæt med flydende skiver blev monteret foran og et Audi S3 kit bagpå. Det blev starten på en fire år lang ombygning, hvor bilen ikke på noget tidspunkt har været klodset op udover de hårde vintermåneder.

Thomas går efter funktionalitet i alt, hvad han rører ved, og Golfen er ingen undtagelse.

Laserskårede bogstaver i metal, som derefter er svejst på dørene. Det kalder vi en anderledes detalje.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

MERE POWER UNDER HJELMEN
Efter bremseopgraderingen gik turen tilbage på Nürburgring og denne gang med en langt bedre oplevelse. Tiden på Nürburgrings Northsleife med de kun 290 hk blev 9,03 minutter og Thomas fik for alvor mod på at få mere effekt under hjelmen. Som med alt andet, Thomas rører ved, blev det heller ikke gjort halvt.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe
Den customlavede 3” rustfrie udstødning med APR race katalysator siger intet mindre end fantastisk, og afgangsrørene på Oetinger-potten er dejligt afdæmpede.

Han bestilte et komplet Stage 5-kit fra HGP i Tyskland, og sammen med blandt andet Shrick knaster og custom-udstødning er effekten nu hele 420 hk og 530 Nm.

Thomas havde læst en masse om, hvor dårligt en forhjulstrukket Golf med så mange heste kører med det originale spær, så han fik samtidig med ombygningen bygget et Quaife-spær i gearkassen, så han ikke skulle bøvle for meget med hjulspin og dårligt greb.

Thomas valgte en GTI model med alt i udstyr – det inkluderer også xenon.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre

Læs mere efter annoncen:

SPISTE YAHAMA-KVÆRN I KRYDSET
Udstødningen er lavet med en VUS-ventil, som elektronisk kan åbnes og lukkes. Når den står fuldt åbent og bilen bliver skudt af, lyder den så sindssygt potent og Thomas har da også spist en Yamaha R6 motorcykel fra et lyskryds, så den er altså ikke langsom.

Selv ventilhætterne er med GTI-logo på. Intet er blevet overladt til tilfældighederne.

Alligevel bliver bilen brugt til hverdag og med lukket VUS-ventil, gør Golfens lyd i hvert fald ikke, at opmærksomheden bliver tiltrukket fra forbipasserende.

10,5×19” Kleemann TS-6 splitfælge på en Golf giver altså respekt her på redaktionen!

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre

PEFEKT KOMBI
Da vi første gang så den fede Golf V, var vi overbeviste om, at den var bygget til at stå udstillet til bilshow. Stilen er bare så ren og perfekt hele vejen igennem og de ting, som er lavet, kan man tydeligt se, at Thomas har haft en idé med.

Thomas har tænkt i funktionalitet overalt og derfor var formålet med de bredere skærme, at bilen skulle kunne køre med undervognen i bund, uden at skrabe på hjulene. Det er altså ret blæret at komme cruisende sådan her.

Men vi havde aldrig troet, at den udover at være en bil i ægte show-kvalitet også fungerer som hverdagsbil og trackdaybil på blandt andet Nürburgring. I vores verden er store fælge, luftundervogn og tonsvis af customdetaljer ikke det, vi forbinder med en potent trackdaybil.

Men Thomas forsikrer os, at den har gjort rigtig mange rigmænd kede af det på “Ringen”.

Matsort emblem er faktisk en fed løsning i stedet for altid at fjerne det.

– Jeg er mest til performance og race, men det er også så hyggeligt at være til træf og bilshows med kammeraterne, så jeg ville have begge dele i én og samme bil. Derfor har jeg blandt andet købt den store G.A.S. Version 3 luftundervogn, som elektronisk kan styres i hårdhed, fortæller Thomas.

Forstolene er originale R-line, som er blevet betrukket med vinrødt læder og har fået krydssyninger. De er cool med cool på!

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre

IKKE KUN PÅ BANEN
Det er ikke kun Nürburgring og bilshows, som Golfen får lov at køre til, Thomas og gutterne er blandt andet til GTI Treffen i Wörthersee hvert år og det er en tur på små 1.400 km per vej, men det er intet problem for den ellers grovombyggede Golf.

Bagsædet er det originale GTI-sæde, som er ombetrukket i samme stil. Men det bliver indlysende ikke brugt så ofte på grund af det fede polerede bur.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre

INGEN VINDERBIL
Over de seneste tre år, har Thomas været til utallige bilshows i Danmark, blandt andet til Scandinavian Motor Show og Danmarks Flotteste bil. Men af uforklarlige årsager har den aldrig nogensinde vundet en pokal.

Speedometeret går til 300 km/t og Thomas har været forbi med nålen. Ja, Golf’en går helt godt…

Det er os virkelig en gåde, når vi gennemgår de sindssygt mange detaljer og den flotte finish. Golfen har jo seriøst hele pakken, så hvad de danske stylings-dommere tænker på, ved vi ikke, men her på Boosted er vi ikke i tvivl om, at Golf’en er en sand vinder.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre

TEKNIKKEN – HVA’ KAN DEN?

MOTOR: Stage 5 kit fra HGP • Custom JVK  udstødning med 3” forrør og indbygget VUS-ventil • 2,75” udstødning resten af vejen • APR race katalysator og mellempotte •  Oetinger bagpotte • customlavet indsugningsrør og blowoff-ventil • Shrick knastaksler • indkørt af Fredslunds.dk

GEARKASSE OG DRIVLINE: Sachs kobling og enkeltmasse svinghjul • Quaife spær

UNDERVOGN: German Air Systems V3 luftundervogn med elektronisk styring af hårdhed

BREMSER: Audi RS4 B5 to-stemplede kalibre med 360 mm flydende skiver og armerede bremseslanger for • Audi S3 bremser med 310 mm ventilerede skiver bag

FÆLGE OG DÆK: Kleemann TS-6 splitfælge i 8,5×19” for og 10,5×19” bag GTI ventil capsContinental Sport Contact 5P i 265/30-19 bag og 225/35 for 

KAROSSERI: Forskærme fra SRS Tec, som er ca. 2,5 bredere i hver side • bagskærme svejst ca. 30 mm bredere i hver side • antenne svejst til • bagvinduesvisker fjernet • baglygter og sideblink tonet • bagskørt fra Oetinger • frontlæbe fra Golf 5 Edition 30 • svejst GTI-logoer på hver dør og på bagklap • dørlister forkortet • originale diode baglygter

KABINE: Originale R-line forstole og GTI bagsæder beklædt i vinrødt læder med sorte krydssyninger • dørsider lavet i vinrødt læder og sorte krydssyninger med sort alcantara forneden • alle stolper, bagklapsbeklædning og loft er beklædt i sort alcantara • hele bagagerummet er lavet om og beklædt med vinrødt læder • custom lavet baskasse beklædt i vinrødt læder • alle lister, instrumentbordsdele og bagside af R-line forstole er lavet af Dipp It med carbon look • alle måtter er lavet i vinrødt læder med sorte krydssyninger og broderede GTI-logoer • special laserskårede GTI-logoer på R-line forstolene •special laserskåret speedometerfront lavet til carbon look

BILSTEREO: Dynaudio 3-vejs komponentsæt med 8” bas i fordørene og Dynaudio 2-vejs komponentsæt med 8” bas i bagdørene nye kabler trukket til alle højtallere Genesis 5-kanals forstærker Rainbow 10” subwoofer Parrot Android HU

PRÆSTATIONER: 420 hk • 530 Nm • 300+ km/t

Motoren ser faktisk ret så udramatisk ud, men det kan vi så afsløre, at den ikke er. Normalt kører Thomas med det originale motordæksel, som er modificeret for at kunne passe på. Det skjuler ‘godterne’ for en emsig betjent.

HVEM ER THOMAS?

Thomas Falk-Petersen, 22 år, Sjølund
Som uddannet og nu selvstændig kloakmester, er 22 årige Thomas sammen med sine to brødre ejer af byggefirmaet J. Falk-Petersen A/S, som beskæftiger mere end 50 mand.

Hvorfor en Golf V?
“Jeg havde sparet sammen i mange år, og da jeg blev 18 år, kørte jeg til Silkeborg og købte min GTI. Jeg gad ikke alle de gamle skrotbiler, som gutterne kørte rundt i og så kan jeg godt lide tanken om, at jeg faktisk har en bil med alt i moderne sikkerhedsudstyr. Dengang var en Golf V GTI ikke hverdagskost, så jeg var nok bare på udkig efter noget anderledes, som også går igen i hele ombygningen. Nøgleordene har hele tiden været brugbar og anderledes, hvilket jeg selv synes, jeg er sluppet meget godt fra.“

Hvor finder du inspiration?
“Hele ombygningen har faktisk været uden en forkromet plan, jeg har bare taget den på mavefornemmelsen hele vejen igennem. For eksempel lod jeg maleren bestemme farven til bil og fælge. Det er han langt bedre til en mig, så hvorfor bruge unødig tid på det?”

Den smarte headunit i 2-DIN er fra Parrot og understøtter Android styresystemet, så det er ligesom at have en telefon monteret.
Loftet er nu i alcantara med røde krydssyninger. Det er en detalje, som vi ikke støder på så tit.

 


Besøg vores annoncør:

Martin 'Pyramiden' Poorhamidi
Martin 'Pyramiden' Poorhamidi
Martin 'Pyramiden' Poorhamidi er chefredaktør og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 15 år. Email: mp@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også