Detaljere for kenderne
Du skal være lidt af en VW-nørd, for at spotte alle de helt specielle detaljer på Christians Golf, og det synes vi, er ret så fedt. Blandt andet er instrumentbordet et helt kapitel for sig selv, da det oprindeligt stammer fra en speciel type VW Vento GL.
Ved første øjekast kunne det måske godt ligne ét fra en almindelig Golf III, men kendere vil hurtigt spotte forskellen ved handskerumssektionen. Også luftdyserne er anderledes, for her er der originalt indbygget lys ved justeringerne, som ingen af de andre modeller har.
“Alt andet end lige til”
– Det var alt andet end ligetil at montere det instrumentbord. Da vi endelig fik det tilpasset i bilen, sad ratstammen helt forkert. Så jeg måtte hen og bygge en komplet ratstamme med justering fra en Golf III over i min II’er, fortæller Christian.
Også ledningsnettet var lidt af en opgave, men Christian fandt ud af, at ledningsnettet fra en Golf II årgang 1989 var tæt på det samme som i en Golf III, så med lidt modificeringer kom alle funktioner i det nye instrumentbord til at virke alligevel.
Men hvad så nu?
Spørger du en rigtig bilbygger om, hvad der så skal ske, nu hvor bilen er færdig, så har han med garanti en lang række ting, som han vil lave om. Sådan er det også med Christian, for selvom hans Golf står perfekt, kan det i hans øjne godt blive endnu bedre.
– Jeg overvejer lidt at tage motoren ud til vinter for at lave de sidste kosmetiske ting. I samme ombæring vil jeg gerne have lakeret motorrummet beige-farvet istedet for den grå/hvide farve, som det har nu. Jeg bliver nok aldrig helt færdig, men er det ikke også meningen med et bilprojekt?, slutter Christian.
Jo, du har ret, Christian!
Hvem er Christian?
Christian Matthiesen, 29 år, automekaniker fra Viborg
Det der med at skrue i biler, er lige noget for Christian. Han blev uddannet automekaniker i 2007 og har arbejdet med biler lige siden. Alt på Golf’en har han selv lavet, selvom det har kostet timer væk fra familien. Du har sikkert mødt Christian og Golf’en, hvis du har været til træf i det jyske.
Er det gået efter planen?
“Jeg købte 2’eren i 2007 som et rullende projekt uden motor, og det var ikke meningen, at den skulle bygges så meget om. Men den historie kender I vel?”
Hvad er næste skridt?
“Jeg har nogle få ting, såsom emblemer osv., som skal have en tur, men ellers vil jeg bare nyde bilen lidt.”
TEKNIKKEN – Hva’ kan den?
MOTOR
2,0 ABF Seat Ibiza Cupra motorswap • boret Ø83,5 mm (2100 cc) • afbalanceret krumtap • afvejede plejlstænger • Ø83,5 Wössner smedede stempler (komp 11,2:1) • bearbejdet topstykke med portede indsugningskanaler og udstødningskanaler • Schrick ventilfjedre, fjederskåle og 268-graders knaster • justerbare knasthjul • 4-2-1 bananmanifold • 200-cellers racerkat • komplet Hartmann Motorsport udstødning • 45mm Jenvey Direct To Head spjældhuse • 120 mm Jenvey tragte • ITG 100 mm skumfilter med ITG 30 mm carbontray • Megasquirt 2 Extra V3.0 motorstyring • MSD dobbelt DIS tændspoler (40.000 volt pr. spole) • MSD tændkabler • justerbar trykregulator (4 bars tryk) • G60 indsprøjtningsdyser • frontmonteret oliekøler i 16 rækker, termostatstyret • 72-graders termostat
GEARKASSE OG DRIVLINE
Racing sportskobling Stage 2 • lettet svinghjul • ombygget til kabel gearskift og hydrautisk kobling • 02J BFH gearkasseswap fra en VW Bora 1,8T med 02A 100 mm trækaksel flancer og gearskift
UNDERVOGN
KW Variant 1 gevindundervogn • cambershims på bagaksel • -1*50’ camber på forhjul • originale skiver, som har fået boret huller • Greenstuff bremseklodser • hydraulisk håndbremse
BREMSER
22,2 mm hovedcylinder • stor model bremseforstærker • 280 mm forbremser • 239 mm bagbremser • stålarmerede bremseslanger.
FÆLGE OG DÆK
BBS RS001 3-delt split i 7×15” ET25, 2,5” polerede kanter for og 8,5×15” med 3”polerede kanter bag • indfarvet center og tromle • guldskruer • polerede møtrikker • BBS emblemer med 3D guldskrift • skjulte ventiler
KAROSSERI
Orginalt G60 bodykit med cleanede lister • orginale G60 forskærme • ombyggede bagskærme • cleanet bagpanel og bagklapsliste • huller til lister i døre fjernet • Bonrath singlevisker, • cleanet viskerhul • tagantenne fjernet • clean motorrum • orginal grøntonede ruder med clean bagrude uden varmetråde • Vortex tagspoiler • Rallye front med sorte lygter og indbygget blink • orginale GT baglygter • kromlåse og hængsler • dørkontakter med guldskruer og bolte • krom dørhåndtag med guldblade • krom sidespejl ombygget til el • Volkswagen Corrado Irish Green lak udvendig og Volkswagen Grau Weiss i motorrum
KABINE
Vento GL instrumentbord og handskerum med lys i luftdyser • Golf 3 US-midterkonsol med orginal kopholder for/bag og armlæn med bagklapsåbning • Golf 3 ratstamme og kontakter • Golf 3 GTI 16V speedometer med MFA • ombygget Golf 4 Recaro sæder og beslag • ombetrukket midterstykker i sæder, dørsider og manchetter med Golf 6 GTI Interlagos Plaid stof • Momo 300 mm sportsrat • Golf 4 lædergearknop • hvidt LED lys • ombygget til ny models ledningsnet
STEREO
Sony MEX-5DI headunit • DLS CA40 4-kanals forstærker • DLS CAD1000 2-kanals monoblok • 1-Farads kondensator • DLS Reference series 3-vejs komponentsæt for • JBL GTO 6442 4×6” bag • 12” DLS Ultimate Iridium Sub • DLS Ultimate phonokabler • DLS højtalerkabler • sølv strømkabler