Annonce:

Læserbil: Schmiedmanns S3 redefinerer 3-serien

Annonce:

Foto: Schmiedmann.dk

Når BMW ikke kan lave deres 3-serie helt, som du gerne vil have den, så er det heldigt, at der findes firmaer som danske Schmiedmann. Her er deres version af BMW F30 335i.

Der står Martin Thorup Andresen på visitkortet, og samme sted er der et logo fra Schmiedmann. Hvis du ikke kender det navn, så er du nok ikke ret vild med BMW, for i Danmark er Schmiedmann lig med BMW på den fede måde. Martin er chef i den efterhånden store forretning for BMW-entusiaster.

Da vi gik fra 2018 til 2019, var det for Martin ikke bare tid til at springe ind i det nye år – det var også tid til at springe ind i den nybyggede bil, som netop var blevet klar på værkstedet. En sprød fortolkning af BMW F30 335i – nu med tilnavnet BMW F30 S3.

Hvor mange ombyggede biler har du haft – og hvorfor lige den her model nu ?
“Det er nok blevet til 10-12 stk., som jeg selv har ejet. Og jeg valgte den her F30, fordi jeg gerne ville vise, hvor fræk den model kan blive med ‘plug & play’ dele.”

Hvilke tre detaljer på bilen er du mest stolt af og hvorfor?
“Udstødningen, som både ser fantastisk ud og har en lækker lyd. Og så spoilersættet i M3-look samt motorhjelmen med den store powerdome.”

Hvem har lavet hvad på bilen?
“Vores teknikker Jonas har fået lov til at lave hele projektet fra start til slut i samarbejde med Chris, vores værkfører.”

Hvad var det sværeste på projektet og hvorfor?
“Det var nok at få bygget en udstødning, som passede perfekt til hækskørtet. Det krævede en masse opmålinger og specialarbejde. Men det blev til gengæld virkelig godt.”

Stilen er helt stram som altid, når Schmiedmann har haft fingrene med i spillet
S3-versionen ser en hel del mere olm ud end en standard 335i
20″ Z-Performance fælge sidder både for og bag. Bagved er der BMW Performance big brake kit
Lækker pasform skal der til. Schmiedmann har selv modificeret udstødningen, så det bare spiller

Fortæl lidt om valget af det udvendige look?
“Temaet har jo helt klart været F80 M3 i tunerudgave. Det vil sige lavere, med carbon-detaljer og diskrete spoiler-extentions. Derudover er den blevet holdt helt i Shadowline, og alle krom-detaljer er blevet fjernet.”

Hvad siger venner og familie til bilen?
“Vennerne er helt vilde med den, men konen brokker sig over, at den er for lav – og at hun skal holde en halv meter fra kantstenen, når hun kører i den.”

Hvordan er den ellers at køre i?
“Den kører som en drøm. Den er lynhurtig, lav og stabil på vejen, men alligevel er den faktisk komfortabel og velfungerede som hverdagsbil.”

Sidespejlene i ægte kulfiber er ikke bare et cover – hele spejlet er nyt
Skærmene forhandles – ligesom resten af bilens udstyr – af Schmiedmann
Ser du det røde S på en BMW-model, så er det danske Schmiedmann, som står bag løjerne
Spoileren giver et ræs-look til bagenden. Igen er det naturligvis ægte kulfiber

Hvad er så næste projekt for dig?
“Det bliver en BMW 5-serie G30 ombygget i F90 M5 tuner-look.”

Hvordan inspireres du mht. biler?
“Uden tvivl igennem arbejdet hos Schmiedmann – jeg er nok mindst lige så vild med BMW-biler, som vores kunder er.”

Modellen hedder S3, når Schmiedmann har haft fat i den – men oprindeligt er det en 335i
Ond, lav og sort. Sådan skal en 3-serie bygges!
Der er masser af fede dele i kabinen – og igen har gutterne været rundhåndede med den fede kulfiber. Og et skud alcantara!
Det er de små detaljer, som gør hele forskellen her. Se lige det sorte guld her!
Selv måtterne har fået S3-logoet broderet. Det er gennemført arbejde

OM EJEREN:
Dit navn: Martin Thorup Andresen
Alder: 45 år
By: Odense
Beskæftigelse: Selvstændig
Din første bil: BMW E30 320i

TEKNIKKEN: BMW F30 ‘S3’ – årgang 2012

  • Motor: N55B30M0 • 3,0 liter og 6 cylindre • Burger Motorsports N55 Performance Intake • Wagner intercooler EVO 2 Competition • custom-bygget udstødning med dele fra Supersprint og Schmiedmann
  • Undervogn: Komplet Bilstein B16-undervogn justerbar i højde og hårdhed sænket 30-50 mm
  • Bremser: BMW Performance big brake-kit for og bag med gule kalibre og 370 mm skiver foran
  • Fælge og dæk: 9×20″ Z-Performance fælge for og bag med Vredestein dæk i 265/30-19
  • Karosseri: Motorsport III spoiler-kit • fender-kir i metal med sorte luftindtag • sideskørter • frontspoiler-læbe EVO 3 • hækspoiler i ægte kulfiber • BMW-nyrer i high gloss black • sidespejle i kulfiber • black-line LED M-Performance baglygter
  • Lakering: Black Sapphire Metal
  • Kabine: Kulfiber/alcantara M-Performance pakke i syv dele • BMW M-Perforance rat med kulfiber og alcantara • håndbremsegreb i kulfiber og alcantara • gearskift-cover M-Performance • Schmiedmann-pedaler • måtter Schmiedmann med S3-logo i kabine og bagagerum • diverse lister og emblemer med Schmiedmann-logo
  • Bilstereo: Originalt
  • Præstationer: 306 hk
  • Tak til: Stor tak til alle gutterne ved Schmiedmann
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X