Annonce:

Læserbil: Gadebil med superbilsmoment

Annonce:

Foto: SKphoto.dk

Hvad gør man, når alle Seat Leon-modeller ligner hinanden? Nicki fandt Ruby-lak, Rohanna i 19″ og lækkert læder frem til sin Cupra med 390 hestekræfter.

Vil du ha’ en bil, der kan cruise under politiets laser – så køb en Leon Cupra. Vil du have en bil med muskler, der kan det samme – køb en Leon Cupra.

Eller gør som Nicki og smid alle de rigtige Audi S og RS-stumper i en Cupra R-motor. Resultatet er en lavtliggende spanier, der sparker mere moment i asfalten end superbilen Ferrari 430 Scuderia.

Hvorfor lige en Cupra?
“Jeg synes, Leon’en er en superfed bil. Men de ligner allesammen hinanden. Så jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget for at skille min ud fra mængden.”

Hvordan kom du på bilens look?
“Det var faktisk svært at komme på ideerne til alt det, jeg gerne ville med bilen. Men jeg synes, jeg har ramt noget, som vækker opsigt. Et motorrum som mit har jeg ikke set nogen Leon Cupra med før eksempelvis – og det synes jeg, bilen fortjener.”

Rohanna-hjul i 19″ – hvorfor?
“Ja, det er faktisk bare et tilfælde. Jeg faldt over et sæt til en pris, jeg bare ikke kunne sige nej til.”

Seat Leon
Når Gas V1-undervognen puster luft ud, er der ikke plads til så meget som et negl mellem de 19″ Rohanna-fælge og skærmene
Seat Leon
Der er ruby-rødt på detaljer over alt på Nickis Leon Cupra
Seat Leon
Den hvide lak mod folien skaber den ondeste Jekyll og Hyde-effekt

Kan du pege noget ud ved bilen, som du er mest tilfreds med?
“Jeg er meget godt tilfreds med motorrum, folien og kabinen, da det i den stil ikke er noget, du ser monteret ret tit på en Leon Cupra. Og det er egentlig mit mål med ombygningen.”

Hvordan kører den så?
“Uha, ja – den er sgu nok lidt stiv i det – men ellers kører den virkelig godt, og der en masse træk i motoren.”

Så er det vel en hverdagsvogn?
“Ja, stort set. På nær vintermånederne kører jeg i bilen hver dag. Ellers så er det jo ikke sjovt. En bil som Cupra’en skal virkelig bruges.”

Seat Leon SKphoto.dk
Sort i sort med et tvist af rød – der er brugt kilometervis af kohud i kabinen
Seat Leon SKphoto.dk
Nickis Leon Cupra er fra 2008, men rattet er hele ti år yngre. Det er nemlig doneret fra en Leon FR årgang 2018
Seat Leon SKphoto.dk
Skålsæderne er et sportsligt miks af læder og alcantara. De er mega fede!
Seat Leon SKphoto.dk
Læder med diamantsyninger – det holder 100!

Hvad siger venner og familie til ombygningen?
“Min mor har ejet bilen tidligere, og hun synes, den er blevet superflot. Andre synes, jeg har gjort for meget ud af den. Det er jo bare en Seat, som de siger. Til dem siger jeg bare; Ja, men det er min vision af en Seat.”

Fedt! Hvad er næste projekt for dig?
“Hvis pengene hang på træerne, havde jeg nok investeret i nogle andre fælge. Men lige nu er næste skridt at bygge et firehjulstræk på bilen.”

Seat Leon SKphoto.dk Boosted.dk
Den to-liters, firecylindrede turbomotor i Cupra’en har mere moment end en Ferrari 430 Scuderia, der var italienernes vildeste V8’er i 2009
Seat’en yder 390 hestekræfter og 510 newtonmeter – vi forstår godt valget af de massive 345 millimeter skiver
Seat Leon SKphoto.dk Boosted.dk
Dukker dette spanske syn op i dine spejle, har du én opgave; at flytte dig!

OM EJEREN:
Navn: Nicki Riff
Alder: 21
By: Høng
Din første bil: Peugeot 106 

TEKNIKKEN: SEAT LEON CUPRA

  • Motor og gear: To-liters Cupra R-motor • Vis Motorsport højtryks brændstofpumpe • flatdelete i BHP-indsugning • Forge blowoff-ventil • Ko4-turbo • Audi RS4-returventil • Audi S3-dyser og intercooler • Audi R8-tændspoler • Cobra-udstødning • sekstrins manuelt gear
  • Undervogn: G.A.S V1-luftundervogn
  • Bremser: 345 millimeter skivebremser
  • Fælge og dæk: Rohanna RC 10 i 19″ med 8,5″ foran og 9,5″ bredte bagtil
  • Karosseri: Originalt Leon Cupra
  • Lakering: Hvid Lb9a (VAG-farve) og rubyrød
  • Kabine: Skålsæder i læder og alcantara • dørsider i læder med diamantsyninger • speedometer og klimaanlæg fra Leon årgang 2012 • rat fra Leon FR årgang 2012
  • Bilstereo: Højtalere fra Audi A6 årgang 2016 • Pioneer-headunit
  • Præstationer: Hestekræfter: 390 • Nm: 510
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X