Annonce:

Lagde du mærke til det? Storebæltsbroen udførte vildt trick

Efter års foreberedelse gør Sund & Bælt klar til at løfte den vestlige del af Storebæltsbroen for første gang nogensinde. Man lover, at bilister intet mærker

Annonce:

Den vestlige del af Storebæltsbroen er blevet løftet for første gang nogensinde. Dette løft er en del af et større vedligeholdelsesprojekt, som Sund & Bælt står bag.

Projektet har til formål at udskifte de glideplader, der sikrer broens fleksibilitet og evne til at tilpasse sig temperaturændringer. Arbejdet markerer en milepæl i vedligeholdelsen af den næsten syv kilometer lange bro.

Det skriver Sund & Bælt, der driver broen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Broens konstruktion hviler på lejer, hvor glidepladerne ligger mellem lejets over- og underdel. Disse plader, der består af teflon, gør det muligt for broen at udvide sig i varme og trække sig sammen i kulde.

Efter mere end 25 års brug er glidepladerne blevet slidt og kræver udskiftning. For at udføre dette arbejde er det nødvendigt at løfte broen, så lejerne kan tages ud.

LÆS OGSÅ: Fotofælderne på Storebælt virker stadig ikke


Forberedelserne til løftet har taget flere år og krævet udvikling af specialdesignede værktøjer og udstyr. Ifølge ingeniør og projektleder Sophie Juulsgård har projektet været en kompleks opgave:

Man kan ikke slå op i en manual, når man skal løfte Storebæltsbroen, der vejer flere tusinde ton. Hver enkelt del af broen er unik, og derfor tør jeg godt kalde det en stor ingeniørbedrift, at vi nu, efter mange måneders arbejde, har fundet en sikker og effektiv metode.”

Et prøveløft blev gennemført den 28. november, hvor én af de i alt 64 bropiller blev løftet ved hjælp af 12 specialdesignede donkrafte. Donkrafterne, som kan løfte op til 9.000 ton, skabte en åbning på 20 millimeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Dette gav plads til at tage brolejerne ud, dog uden at udskifte dem under prøveløftet. Arbejdet blev udført uden at påvirke trafikken.

Efter prøveløftet skal Sund & Bælt finde en entreprenør gennem udbud til at udføre udskiftningen af glidepladerne på samtlige 64 bropiller. Selve arbejdet forventes at tage 3-5 år.

Fakta:

  • Storebæltsforbindelsen blev færdig i 1998, men lejerne blev installeret i 1995.
  • Hvert brofag, der løftes, vejer cirka 5.500 ton.
  • Broens lejer vejer mellem 5,5 og 7,5 ton, mens glidepladerne har en tykkelse på 6 mm, når de er nye.
  • Rambøll rådgiver på opgaven, mens HYTOR har leveret donkrafte til prøveløftet.
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også