Annonce:

Lamborghini bukker under for presset – mærkets første elbil får over 1.360 hestekræfter

Så gik den ikke længere – den første helt elektriske Lamborghini er på vej. Lanzador lander engang i 2028.

Annonce:

Længe har Lamborghini holdt forbrændingsmotorens fane højt. Men nu gik den altså ikke længere.

Lanzador er navnet på den første helt elektriske italiener fra Sant’ Agata. Men på typisk Lamborghini-manér gøres intet halvt. Og da slet ikke når det kommer til antallet af hestekræfter.

Bilen er en såkaldt megacar. Hvilket sådan set ‘bare’ betyder, at den har en ydelse på én megawatt eller derover.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

En megawatt kan du omregne til 1.360 hestekræfter. Til sammenligning må den nuværende topmodel, Revuelto, nøjes med en samlet ydelse på 1.015 hestekræfter, når hybridpakken hjælper den store 6,5-liters på vej.

LÆS OGSÅ: Christian får ikke 25 år gamle veteranbiler – borgerforslag falder til jorden

Lamborghini siger, at Lanzador vil have en ny ‘generation’ af batterier. Dog uden at uddybe, hvad det helt præcist indebærer.


Det går i øvrigt rasende godt for Lamborghini. Og kigger man i ordrebøgerne, burde folkene fra Sant’Agata snildt kunne klare sig i de fem år, der går, før Lanzador er på vejene.

Det er nemlig umuligt at få fingrene i en Lamborghini. I hvert fald hvis den skal være fabriksny. Mærket melder allerede nu om to år lange ventelister.

Og det er altså kun på det nuværende modelprogram, som strengt taget kun består af tre modeller. Nemlig den mindste Huracan, SUV’en Urus og så topmodellen med 6,5-liters V12.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Lanzador er slet ikke med i det regnestykke endnu. Det kalder vi en 60-årig i god form. Lamborghini fejrede i øvrigt sit 60 år hele verden over i denne måned. Også i Danmark. Læs mere om det her.

Responsiv Iframe

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også