Denne Lamborghini Urus har kun kørt 83 kilometer. Alligevel er den til ophug. Faktisk er fejlen så grum, at bilen ikke må komme på vejen igen. Kan du se, hvorfor?
En Lamborghini Urus er endt som skrot på grund af en lille, men afgørende fejl.
Selvom bilen fremstår næsten ny, gør den manglende detalje den uegnet til brug på offentlig vej. Derfor skal bilen, en Urus Performante, også knuses, selvom triptælleren viser bare 83 kilometer.
Årsagen til, at køretøjet sælges via et skrotfirma, er slet og ret stelnummeret. Typisk ender biler på skrotpladser efter alvorlige uheld, hvor skaderne er så omfattende, at reparationen ikke kan betale sig.
Selvom stelnummeret findes andre steder på bilen, er placeringen ved forruden ofte afgørende for registrering i mange lande, herunder USA, hvor den i første omgang blev importeret til.
Bilen er sat til salg af det amerikanske firma IAAI, som specialiserer sig i auktioner over skadede eller køretøjer som forsikringsselskaberne har afskrevet.
Fusk gør Lamborghini umuligt at få på vejen igen – måske!
Det er da heller ikke mekaniske problemer som et defekt batteri eller en ødelagt motor, der har sendt bilen til skrot. Nyprisen for en Lamborghini Urus Performante ligger normalt omkring fire millioner danske kroner.
Ifølge mediet Carscoops er stelnummeret sandsynligvis fjernet efter et tyveri i forsøget på at klone bilen eller måske få den ud af USA igen.
Hvad der præcist skal ske med bilen efter auktionen, er uklart. Der er da heller ikke til at vide, hvordan myndighederne vil se på, at der skal et nyt stelnummer til. For slet ikke at tale om fabrikken hjemme i Italien.
Bilen leveres dog med alle nøgler, og ifølge auktionsbeskrivelsen er der ingen kendte mekaniske fejl.
Lamborghini Urus Performante er udstyret med en fireliters V8-motor med dobbeltturbo. Den yder 666 hestekræfter og har et drejningsmoment på 850 Newtonmeter.
Bilens tophastighed er angivet til 306 km/t, og accelerationen fra 0 til 100 km/t tager 3,3 sekunder. På trods af de tekniske specifikationer og den næsten uberørte stand er dens fremtid som køretøj på offentlig vej usikker – og det ene og alene på grund af stelnummeret.
Læs flere artikler efter annoncerne: