Aldrig før – som i nogensinde før i historien – har vi haft så mange Lamborghini’er på vejene, som det er tilfældet nu!
Det kan godt være, at coronapandemien har budt bilindustrien – og mange andre industrier verden over – en global mangel på mikrochips. Men hos Lamborghini går det alligevel godt. Aldrig før har fabrikken fra Bologna samlet og solgt så mange biler, som det er tilfældet lige nu.
Det skriver fabrikken selv i en pressemeddelse.
Så kan det godt være, at de ansatte fornyelig har sendt den sidste Aventador ud af fabriksportene. Men bare rolig – der kommer snart en ny model. Og den får også en gigantiske V12-motor.
LÆS OGSÅ: Kørte 236 km/t – her kan du måske snart købe beslaglagt Lamborghini
Hvis vi lige skal sætte lidt tal på det hele, så har Lamborghini solgt 6.902 biler i de første ni måneder af 2021. Det har man aldrig gjort før. En stor del af forklaringen skal findes i den succes, som fabrikken oplever med SUV’en Urus.
En ny Lambo i Danmark
På ni måneder havde fabrikken solgt 4.085 eksemplarer af modellen. Herefter følger 2.136 Huracans. Enorme tal for en nichéproducent som Lamborghini. I sit sidste leveår solgte Aventadoren også ganske pænt med 681 eksemplarer.
Det er de nordamerikanske kunder som trækker læsset. Her har Lamborghini foreløbig solgt 2.407 biler. Hvilket er et spring på 25 procent i forhold til året før. Tallene i Danmark er knap så imponerende. Herhjemme er én ny Lamborghini kommet på plader mellem 1. januar og 1. september.
Sidste år var det i alt fire biler, viser en opgørelse fra De Danske Bilimportører.