Annonce:

Lamborghini melder alt udsolgt helt indtil 2024

Det går godt – som i virkelig godt – for Lamborghini i øjeblikket. Fabrikken spytter biler ud i et tempo, hvor de faktisk ikke kan være med.

Annonce:

Ja, det er surt. Men havde du håbet på at få en ny Lamborghini leveret i år eller næste år, må vi desværre skuffe dig. Ordrebogen er hermetisk lukket. Og det forbliver den med at være indtil anden halvdel af 2024.

Det oplyser mærkets topchef Stephan Winkelmann i et interview med ABC News. Årsagen? En vanvittig interesse. Intet mindre. Interessen for Lamborghini er nemlig så enorm, at fabrikken ikke kan følge med. Forhandlerne sælger stadigt flere nye biler, end de ansatte kan nå at samle.

– Vi ser ingen nedgang i vores salg. Tværtimod. Hver eneste måned sælger vi flere biler, end vi kan levere, fortæller direktøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Overfor FOX Business supplerer han med, at man nu har valgt at lukke ordrebøgerne. De svumler nemlig, så selv hvis der skulle være en nedgang i salg i løbet af 2023, vil de ansatte på fabrikken i Sant’Agata ikke kunne mærke det.

LÆS OGSÅ: KLUMME: Målet om 1 mio. elbiler i Danmark er Sovjet-tvang

Som det er nu, har de nok at lave. Og mere til. Der skal produceres biler i et rasende tempo fra nu og indtil midten af 2024. Mindst!


– Allerede nu er vi nødt til at fortælle kunder, at de må vente 18-19 måneder på deres nye biler.

Nogle modige leverandører i Ukraine
Heller ikke den generelle varemangel – hvor bilproducenterne især skriger på mikrochips – ser ud til at påvirke Lamborghini. Chefen mener i hvert fald, at man kan styre uden om problemerne.

– Det er selvfølgelig en konstant udfordring. Men det er lykkedes os ikke at gå ned i produktionskapacitet. Vi har faktisk lige omvendt øget den.

– Vi har aldrig skullet parkere nogle biler, fordi der mangler dele. Og takket være modet fra vores leverandører i Ukraine, har vi løst de problemer, som opstod i de første dage af krigen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

 

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også