Annonce:

Lamborghini trækker sig fra helt fra Le Mans

Efter bare én sæson med hyperbilen SC63 trækker Lamborghini sig fra den europæiske Le Mans-serie FIA World Endurance Championship.

Annonce:

Lamborghini har besluttet at trække sin SC63 hypercar fra FIA World Endurance Championship (WEC) i 2025.

Beslutningen er truffet, selvom mærket kun har kørt én sæson i mesterskabet. Lamborghini forklarer, at ændringer i de sportslige regler er årsagen til tilbagetrækningen.

Regelændringen indebærer, at hold i WEC’s Hypercar-klasse fra næste sæson skal indsætte mindst to biler i konkurrencen. Et krav Lamborghini ikke vil efterkomme. I stedet vil mærket fokusere på udviklingen af SC63 i IMSA SportsCar Championship i USA.

Tilbagetrækningen fra WEC er ikke kun begrænset til Hypercar-klassen. Lamborghini har også valgt at fjerne sine LMGT3-biler fra 2025-sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Top Gear.

LÆS OGSÅ: Verdens dyreste Saab er sat til salg i Sverige

Ifølge Lamborghini vil dette give divisionen Squadra Corse mulighed for at afslutte udviklingen af deres nye GT3-model, Temerario, som forventes at blive offentliggjort næste år.

I den netop afsluttede sæson havde Lamborghini begrænset succes. Det fabriksstøttede Iron Lynx-hold sluttede på en ottendeplads blandt ni deltagere i Hypercar-klassen i WEC’s Producentmesterskab. Holdet opnåede 11 point over otte løb.

Dog lykkedes det Lamborghini at sikre en plads i top 10 ved årets Le Mans-løb, hvor SC63 sluttede som nummer ti. Selvom det ikke kan kaldes nogen stor sportslig sejr, gav det bilen en vis eksponering, hvis design især er bemærkelsesværdigt.

Læs mere efter videoen:

Lamborghini er ikke det eneste mærke som de seneste år har trukket sig fra motorsporten. Søstermærket Volkswagen skrottede i 2020 hele sit motorsports-program.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også