Lamborghinis modelprogram skal bestå af fire såkaldte nøglemodeller i 2030 – heraf skal én være elektrisk. Superbiler skal kun udgøre halvdelen af programmet.
Det er i hvert fald, hvad mærkets administrerende direktør Stephan Winkelmann har for talt i en interview med Yahoo! Finance.
Her fortalte Winkelmann dog også noget, vi allerede vidste. Nemlig at det bliver en hybridbil, der bliver den nu pensioneret Aventadors afløser. Desværre kom direktøren ikke med yderligere detaljer.
Tidligere har det været fremme, at Aventadorens afløser også vil bruge en V12-motor, og at Lamborghini vil være klar til at præsentere bilen for omverden engang i løbet af næste år.
‘En anden’ får hybridhjælp
Senere vil ‘en anden’ af mærkets superbiler også få hybridhjælp for at klare sig gennem stadigt strengere emissionskrav fra EU. Alt tyder på, at det drejer sig om Huracan.
Lamborghini planlægger angiveligt, at en række modeller skal kunne køre på syntetisk benzin. Det såkaldte e-fuel. På den måde håber mærket at kunne holde forbrændingsmotoren i live.
Vil bygge letkørt hverdagsvogn
Den første elbil fra det italienske mærke vil se dagens lys om seks eller syv år. Hvis vi skulle fortolke Winkelmanns udtalelser om mærkets modelprogram i 2030 i mere tydelige termer, så tyder alt på, at Lamborghini vil have en eller flere biler, der er ‘lette at køre’ i det nye årti.
LÆS OGSÅ: Købte Lamborghini og strip – nu skal han 9 år i fængsel
Altså langt fra det hardcore udgangspunkt begyndte med og stadig har. Måske tænker Winkelmann på en eldrevet SUV. Men lige her er dit gæt lige så godt som vores.
Når bilen kommer, vil den være den anden ‘daily driver’ fra Lamborghini. Lige nu sidder Urus tungt på positionen, som den Lamborghini du kan bruge i det daglige.