Annonce:

Lancia Delta i fuld rally-mondering søger ny ejer

Når det kommer til rallysporten, hænger Lancia-navnet uløseligt sammen med Martinis røde, lyse- og mørkeblå farver. Nu kan du få dit eget eksemplar hjem i garagen.

Annonce:

Få rallybiler lige så ikoniske som Lancia Delta HF Integrale 16V – det skulle da lige være den oprindelige Audi Sport Quattro S1 E2. Nå, men lige nu er der altså en HF Integrale 16V i fuld rallymondering fra 90’erne på højkant.

LÆS OGSÅ: Lancia producerer Delta Integrale-dele igen

Den står godt nok langt fra hjemlandet – nemlig i staten Georgia, USA. Alligvel byder folk som gale på bilen. Faktisk er prisen på tidspunktet for denne artikels publicering allerede oppe over 45.000 dollars – hvis vi regner salær med.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Står ‘næsten’ som rallyikonet
Det er godt 300.000 danske kroner, og der er stadig to dage og nogle timer tilbage af auktionen. Og hvis du ikke allerede har regnet ud, hvorfor bilen er budt på i den pris, kommer her en lille forklaringen.

Bilens nuværende ejer har nemlig fået den gamle Lancia stylet, så den ligner noget, som er mere end klar til at køre med i 90’ernes WRC-rallymesterskab – også kendt som datidens Gruppe A.

Ja, det er inklusiv de klassiske Martini-stafferinger, det ekstra lys og OZ Racing-hjulene der er svøbt i Michelin-gummi. Der, hvor bilen skiller sig ud fra forbilledet, er i kabinen. Den er nemlig knap så skrabet som rallybilen fra dengang. Her er både et moderne Alpine-anlæg, og stole du rent faktisk kan holde ud af sidde i… altså i længere tid af gangen.

Ikon med nummerplader
Motoren er en tunet udgave af Delta’ens 2-liters, firecylindrede benziner med en massiv Garrett-turbo og en nyere intercooler. Samtlige hestekræfter fordeles mellem alle fire hjul via en fem trins manuel gearkasse. Bilen skulle være så godt som køreklar, sælger nævner i hvert fald ikke ‘større fejl’ på bilen.

Seneste service er foretaget for mindre end et år siden, og modsat rallybilen må eksemplaret her faktisk godt køre på gaden, når der ikke er motorløb.

Læs mere efter videoen:

Spørgsmålet er så, hvad den danske afgift løber op i. Og om nogen vil betale den.

Sjovt nok er bilen på billederne udstyret med spanske nummerplader. Men de er nok mere for showets skyld end noget andet.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X