Normalt er de danske racerbaner underlagt strenge støjkrav, men én dag i år ophæver Jyllandsringen dem alle
Som bilentusiaster i et bil-hadende land må vi gribe de muligheder, der trods alt er for at dyrke de firhjulede. En af dem er Jyllandsringens nye initiativ.
‘Fri Støj’ hedder det. En dag hvor alle de strenge støjkrav ophæves for banen i Silkeborg. For dig betyder det en trackday, hvor du kan blæse på, hvor mange decibel din racerbil – eller hverdagsvogn – brøler ud af udstødningen. Eller generer de naboer, der alligevel ikke er der.
LÆS OGSÅ: BOOSTED UNDERSØGER DE STØRSTE TUNINGSMYTER
SEKS TIMERS FRI ‘STRØJ’
I år sker det søndag d.23 juni fra 10 til 18, hvor banen vil være inddelt i tidsintervaller til både biler og MC’er. Lyder det interessant, så er det om at slå til hurtigst muligt. Kørslen fra 14 til 16 er allerede fuldt booket.
Prisen for én kører og én bil er 3.000 kr. eksl. moms. Men deltagere må gerne deles om køretiden pr. bil – hvis man ikke vil køre de fulde to timer selv. Prisen pr. ekstra chauffør er 260 kr.
TIDSINTERVALLERNE
Kl. 10.00 – 12.00 (kun åben for MC)
Kl. 12.00 – 14.00
Kl. 14.00 – 16.00 (alle pladser booket)
Kl. 16.00 – 18.00
Kontakt FDM Jyllandsringens Pernille Ravn for mere information
Telefon: 23 99 65 25
Mail: prv@fdm.dk