En lillebitte knap kan ende med at spare en masse tid for mange og måske gøre en synsmand fra Nykøbing Mors millionær.
I Nykøbing Mors driver Lasse Markmøller Hansen en synshal. Men han gør mere end det. Ved siden af har han nemlig også opfundet en lille knap.
Det skriver Nordjyske.
Knappen er ret enkel. Men kan i princippet spare især erhvervsdrivende for meget tid. Og nu håber Lasse Markmøller Hansen, at den lille knap kan klare sig i hele verden.
Det enkle system betyder, at synsmandens erhvervskunder kan give ham besked, om at de ønsker en bil synet ved ét tryk på en knap.
LÆS OGSÅ: Danske Henrik Fisker taber milliarder på at bygge elbiler
Har Lasse Makrmøller Hansen tid, kan bilen køres til syn, 15 minutter efter at der er trykket på knappen.
Fra idéen til det et produkt der virker, gik der 3 år, fortæller synsmanden til avisen. Men nu er arbejdsgangen i synshallen også blevet meget nemmere.
– Der er slet ingen kø mere for mine erhvervskunder. De sparer i gennemsnit 31 minutter på hvert syn, fortæller Lasse Makrmøller Hansen til avisen.