Annonce:

Lasses nummerplade gav politiet problemer – nu er den ulovlig at bruge

Der er 67,6 millioner kombinationsmuligheder, når det kommer til nummerplader i Danmark. En snedig synsmand fik gjort én af dem forbudt.

Annonce:

Selvom der er millionvis af muligheder, når det kommer til kombinationen af tal og bogstaver på en nummerplade herhjemme, er det langt fra alle som må bruges.

Eksempelvis er kombinationer som “HH”, “KZ” og “SS” af åbenlyse, historiske årsager strengt forbudt. For et par år siden lykkedes det dog synsmanden Lasse Markmøller Hansen rigtig at skabe rav i den hos myndighederne.

Han fik nemlig godkendt kombinationen “UKENDT” som ønskenummerplade til en Ferrari F355 GTS.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den kreative kombination gav dog problemer hos både synsmandens forsikringsselskab, hos Skat og politiet. Faktisk så meget at synsmanden kort tid efter stod registreret for et hav af færdselsforseelser, p-afgifter med videre.

LÆS OGSÅ: Chefens C63 AMG har fået nye nummerplader – du gætter den ALDRIG!

Alt sammen fordi de enkelte instanser i flere tilfælde skrev ‘ukendt’ ud for feltet med registreringsnummeret på en bil, der var havnet på den forkerte side af færdselsloven.

På et tidspunkt fik synsmanden så mange p-afgifter ind af døren, at han begyndte at fakturere p-selskaberne for den tid, han brugte på at bevise sin uskyld. Det fortæller han til FDM.

Den store ballade med nummerpladen, endte med et forlig med et parkeringsselskab, og med at Lasse Markmøller Hansen afmeldte nummerpladen igen.

Læs mere efter videoen:

Kombinationen “UKENDT” er i dag ikke længere mulig at bestille hos Motorstyrelsen. Et sæt ønskenummerplade koster 9.180 kr. at anskaffe sig. De skal fornyes hvert 8. år, og det koster 8.000 kr. hver gang.

Et sæt almindelige nummerplader, der blot har den næste tal/bogstavkombination i rækken, koster 1.380 kr. De skal ikke fornyes hvert 8. år.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også