Brancheforeningen for danske vognmænd vil ikke høre tale, om at deres medlemmer skal køre på vinterdæk. Men foreningens medlemmer er uenige.
Brancheorganisationen for danske vognmænd, DTL, kalder vinterdæk ‘unødvendige’. Også efter de seneste dages vintervejr og snefald på de danske veje.
At flere lastbiler er røget af vejene på grund af vejret rykker heller ikke ved den overbevisning i DTL. Men sådan er det nu ikke alle foreningens medlemmer der har det.
Over for TV2 kalder vognmand Leif Riget vinterdæk på lastbiler for ‘det eneste rigtige.
– Det er det eneste rigtige. Vi kører også i Sverige og Norge, hvor det er et lovkrav, siger vognmanden.
LÆS OGSÅ: Amanda fik stjålet hele sin indkørsel
Leif Riget mener desuden, at vinterdæk på lastbiler gør en kæmpe forskel. Dermed lægger vognmanden sig på linje med dækimportørernes brancheforening.
Her vil man som minium tvinge de tunge transport – altså lastbiler og busser – til at køre på vinterdæk. Diskussionen kan dog være nytteløs. Regeringen har nemlig allerede taget stilling til spørgsmålet om vinterdæk i Danmark. Læs mere her.
Imens diskussionen om vinterdæk går frem og tilbage, varsler meterologerne ned til 20 minusgrader i natte timerne i den kommende uge.
Og i Østjylland fraråder politiet lørdag fortsat alt unødig kørsel. “Hvis du er nødt til at køre, så kør i god tid og hold afstand”, lyder det bedste råd fra ordensmagten.